Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
99
ligge der. Unionsspørgsmaalet — det egentlige store
Unions-spørgsmaal, Spøgsmaalet om Ordningen af Rigernes
Udenrigsstyrelse — var dermed for lange Tider skudt tilside og blev i
denne Mellemtid — hvad der ofte tydeligt skulde vise sig —
omtrent aldeles glemt fra norsk Side.
* *
*
Men Hielm gjorde intet Forsøg paa at optage sin Motion om
Ordningen af de udenrigske Forhold paa Storthinget 1836.
Derimod fremsatte han inden 7. April 1836 et Forslag
vedkommende Orlogsflaget og det norske Handelsflag. Han mente, efter
hvad han udtaler i Motiveringen af Forslaget, at man burde i
Hensyn paa de unionelle Forhold for Tiden indskrænke
sig til denne Sag; man burde indskrænke sig til at faa rettet
paa Manglerne ved Unionens og Rigsselvstændighedens ydre
Symboler; Erfaringen havde vist ham, at saadan som
Sagerne endnu stod, var der ingen Udsigt til at faa
gjennemført noget helt i Hensyn paa Ordningen af Rigernes
Udenrigsstyrelse, og Stykkeverk vilde han ikke være med paa. — Han
optog med dette Forslag til Rehandling et Spørgsmaal, som han
allerede havde bragt paa Rane paa Storthinget i 1833, og som
ogsaa var omhandlet i de fire Kristianiarepræsentanters Forslag til
en Adresse, nemlig de Forbud, som fremdeles bestod mod at
bruge det norske Handelsflag paa Middelhavet, af Hensyn til at
dette Flag ikke var anerkjendt af Barbareskerne. Spørgsmaalet
blev af det overordentlige Storthing 1836—37 henvist til en
særskilt Komité, hvoraf Hielm og Foss var Medlemmer, og hvis
Indstilling fremkaldte den kongelige Resolution af 11. April 1838,
der gav Tilladelse til, at alle norske Skibe, hvis Redere saa
ønskede og vilde løbe den dermed forbundne Risiko, kunde bruge
det norske Handelsflag ogsaa paa Middelhavet eller søndenfor
Kap Finisterre.
Denne kongelige Resolution, der kaldtes Flagets Frigjørelse og
hilsedes med megen Jubel i Norge, blev det eneste positive,
direkte Udbytte af det unionelle Felttog, som Hielm aabnede i
1830. Den var ganske vist et Fremskridt, en Seir for den norske
Selvstændighedssag, men en Seir, der i og for sig selv var af
en saadan Art, at man kunde have liden Grund til at juble over
den. Det merkværdige ved den er egentlig bare det, at den blev
vundet saa sent, og at man flk saamange Trakasserier at kjæmpe
sig igjennem, før man naaede frem til den. Forbudet mod det
norske Flags Brug paa Middelhavet var dengang, da Kongen
endelig fandt sig i at hæve det, blevet en altfor urimelig Ting til
at kunne opretholdes længer; det var blevet altfor paatageligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:45:27 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/4/0101.html
