Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
126 Portrætter og Essays
fladisk ved den, saafremt den ikke saa herlig havde bestaaet den
store Prøve paa hans langvarige, pinefulde Dødsleie. Men foran
dette Dødsleie maa vi alle bøie os i dyb Ærbødighed og erkjende,
at her om nogetsteds er det bedste og største af det, som
karakteriserer det gamle Norge, bleven fornyet i det unge.
V.
Wergeland, om hvis Fane Flerheden af det norske Publikum
havde staaet samlet under Striden, blev efter denne, som nævnt,
mere og mere en ensom Mand. Ved hans Dødsleie samledes atter
de gamle Venner om ham, og Budskabet om hans Død synes for
et Øieblik at have vakt det hele norske Publikum til et Slags
Erkjendelse eller Følelse af hans Storhed og Betydning som
Nationens Ungdomsdigter. Men Udviklingen vedblev at gaa i en
Betning, som førte mere og mere hort fra ham, baade hans Poesi
og hans Politik.
I de nærmeste Aar før og efter hans Død blev en rig, indtil
da fordetmeste aldeles ukjendt Skat af gamle hos Folket levende
Minder, — Sagn, Eventyr, Viser, Melodier o. s. v., — draget frem
for Offentligheden. Herved banedes Vei for en national Digtning,
svarende til det af Welhaven opstillede æsthetiske Program, —
en norsk Bomantik, lig den danske og tyske, men bygget paa et
for Norge eiendommeligt Grundlag. Til Løsningen af denne
Opgave ydede Welhaven selv et vegtigt Bidrag, og en Bække af
yngre Forfattere blev hans Medarbeidere. Samtidig blev norsk
Politik mere og mere udelukkende optaget af rent praktiske
istedetfor af principielle Spørgsmaal. Poesi og Politik skiltes som
Følge heraf mere og mere skarpt fra hinanden, og man kom
mere og mere bort fra den Sammenhæng mellem begge, som
Wergeland havde repræsenteret saa vel i Theori og Praksis.
Politiken blev mere og mere en Specialitet, som alene Fagmænd
syslede med, istedetfor en almen Folkeinteresse, medens Poesien
flyttede tiiskogs eller tilfjelds, saalangt som muligt bort fra
Samtidens larmende Liv, og følgelig blev opfattet mere og mere
ensidigt som en skjøn Kunst, hvis Opgave ikke kan være at vække
til Arbeide eller føre an paa Fremgangens Vei, men heller at
dysse i Søvn eller skaffe en behagelig Tidsfordriv under Hvilen.
Den enthusiastiske Fædrelandskærlighed, de store Haab om
Norges Fremtid, som karakteriserede Norskhedsperioden (o: Tiden
omkring 1830), afløstes efterhaanden af en helt modsat Stemning.
Man blev, som det gjerne pleier gaa, overmaade nøgtern ovenpaa
Busen og følte sig mere oplagt til at dvæle ved Norges
nærværende Lidenhed og Fattigdom end til at drømme om dets frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
