Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. S. Welhaven (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven
131
1800 lod opføre et Theater, hvor der senere hyppigt gaves
Forestillinger af Selskabets Medlemmer. At disse maa have vidnet
fordelagtigt om den Bergenserne, som det synes, medfødte
sceniske Begavelse, kan blandt andet sees af de sterke Lovord,
hvormed Leopold v. Buch omtaler dem i sin bekjendte
Beisebeskri-velse over Skandinavien. — Flere udmerkede Mænd, som tilbragte
den bedste Del af deres Liv i Bergen, havde bidraget til at vække
og nære saadanne Interesser midt i det travle Forretningsliv.
Claus Fasting, en af de finest dannede Aander, som den
dansknorske Literatur har at opvise, udgav her sine Provinsialblade
og sine Provinsialsamlinger. Nordal Brun tilbragte fyrgetyve Aar
af sit Liv i Bergen, først som Sogneprest til Korskirken, senere
som Biskop, og udøvede ved sin mægtige Veltalenhed en
Indflydelse, som ingen anden har besiddet, hverken før eller sidsen.
Lyder Sagen, hvis Skrifter af poetisk og pædagogisk Indhold
indtager en hæderlig Plads i den unge norske Literatur, var
Overlærer ved Kathedralskolen. Denne sidste skylder Welhaven
meget. Han var ingen stor Poet, men en Mand med Aand og
Dannelse og en ypperlig Lærer, hvis uudtømmelige Lune gav
Disciplene rigelig Erstatning for de øvrige Læreres aandløse og
kjedsommelige Foredrag. Han blev snart opmerksom paa Welhaven,
som i en Alder af tolv Aar var bleven indsat paa Skolen, tog sig
specielt af ham, laante ham Bøger, veiledede ham, saasnart han
havde opdaget hos ham en Stræben, der gik ud over det
sedvanlige. Welhaven begyndte allerede i Skoledagene at sysle med
Kunst og Literatur, saavidt de indskrænkede Midler, der stod til
hans Baadighed, tillod ham det. Han viste meget Anlæg for
Tegning og tænkte engang paa at blive Maler; men Faderen, som
var Prest med Liv og Sjæl, havde bestemt ham for det
theologiske Studium, og han maatte føie sig derefter. I 1825 blev han
dimitteret fra Skolen og kom samme Aar til Christiania, hvor
han tog Examen Artium og to Aar senere Anden-Eksamen. En
Tidlang studerede han nu Theologi, men dette Studium
interesserede ham kun lidet, og da hans Fader imidlertid i 1828 var død,
opgav han det ganske. Allerede paa Skolen havde han valgt sin
egen Vei, og han fulgte nu denne trøstigt, uden at lade sig skræmme
af de Vanskeligheder, som han maatte vide den omgivet af. Han
fandt et tarveligt Udkomme ved at give Informationer og
anvendte al den Tid, som blev ham levnet, til literære Studier. En
sund, kraftig og uforfalsket Natur, en skarp kritisk Sans,
bevarede ham for den altfor tidlige Produktion, hvori saamangen
begavet Aand har udtømt sine Evner, førend den endnu har
opnaaet den rette Spirekraft. Han studerede flittigt, men han
producerede intet, og han optraadte derfor ogsaa med en hos en ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
