Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. S. Welhaven (1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Portrætter og Essays
Mand overraskende Modenhed og Sikkerhed i den literære Kamp,
hvori han snart blev inddraget, og som har havt en afgjørende
Betydning, ikke blot for ham selv, men for Norges hele nationale
og literære Udvikling.
Til Forstaaelsen af denne Kamp vil det være nødvendigt at
minde om, under hvilke Forhold og Betingelser de første Spirer
til en selvstændig norsk Literatur i hin Tid blev nedlagte. — Før
1814 havde Kjøbenhavn været Nationens aandelige Centrum, det
Sted, hvortil dens literære Traditioner, ja saa at sige enhver
Ytring af dens udenfor de daglige Forretningers Sfære gaaende Liv
var knyttet. Ved Foreningens Opløsning beholdt Danmark
Hovedstaden og med Hovedstaden den hele Arv fra den foregaaende
Literaturepoehe, i hvilken norske og danske Forfattere havde
samvirket, medens i Norge Adskillelsen fra Broderlandet og den
store politiske Omveltning medførte et fuldstændigt Brud med
den gamle Tid, saavel hvad det Gode som det Slette angaar, med
den literære Smags ikke mindre end den politiske
Underdanigheds Traditioner. Her skulde saaledes bygges Grund fra
Grunden af, og det under lidet gunstige Betingelser, med faa og spredte
Kræfter. I Kjøbenhavn havde alle literære Talenter for begge
Biger virket samlet og fundet et stort Publikum og en ryddet
Grund for deres Udvikling. Men, da Norge blev henvist til sig
selv, viste det sig, at den største Hindring for dets Fremadskriden
i andre Betninger end den politiske og de materielle laa deri, at
det savnede et naturligt Centrun, en By, som kunde være
Hovedstad i andet end Navnet. Bergen, som i andre Henseender havde
været bedst skikket hertil, laa i en Afkrog af Landet. Kristiania
var dengang endnu en liden By, neppe mere end Femteparten
saa stor, som den nu er, og syntes ikke at have andre Betingelser
for at være Bigets Hovedstad end en yderst fordelagtig
Beliggenhed, der lovede en rig Fremtid. Universitetet talte blandt sine
Lærere flere fremragende Mænd; men det var ganske ungt, og
Aanden blandt Studenterne temmelig raa og ustyrlig, som det
gjerne pleier at være Tilfældet i smaa Universitetsstæder, hvor
der udenfor Fagstudierne ikke bydes dem Anledning til ædlere
Adspredelser. Politiken og Udviklingen af Landets materielle
Hjælpekilder optog alles Interesser og havde Anvendelse for
enhver fremragende Dygtighed. Det læsende Publikum var ringe,
og Pressen, der udelukkende beskjæftigede sig med Politik eller
praktiske Gjenstande, endnu ganske i sin Barndom. Hvor lidet
Betingelserne for et selvstændigt Literaturliv var udviklede, kan
maaske bedst sees deraf, at den af Oehlenschläger fuldbragte
Revolution i Danmarks literære Verden ikke synes at have
udøvet nogensomhelst merkelig Indflydelse i Norge. Hvad der ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
