Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab
10.’}
else, af Menneskets dybe, uudslettelige religiøse Trang ligeoverfor
de øvrige Oplysningsfilosofers nivellerende og uniformerende
Kritik og dogmatiske Skepticisme, — hans Hævdelse af Følelsens,
Fantasiens, de naive, oprindelige Instinkters Ret ligeoverfor den
koldt ræsonnerende Forstand, — hans Forsvar for Middelalderen,
endog dens religiøse Intoleranse og Fanatisme, hvori han, skjønt
selv en ivrig Forsvarer af Religionsfrihed, saa en Ytring af den
Menneskenaturens oprindelige Kraft, som i hans egen Tid efter hans
Mening var bleven altfor kunstig afrettet og dresseret og derved
svækket o. s. v., — dette var noget, som indtil en vis Grad kunde
tages til Indtægt af den gammeldagse Orthodoksis Tilhængere, og
som blev Udgangs- og Støttepunkter for den store politiske og
religiøs-filosofiske Reaktion, der begyndte i Slutningen af forrige
Aarhundrede og fortsattes et langt Stykke fremover i dette.
Idet Rousseau i Følelsens og Fantasiens Navn polemiserede mod
sin Samtids væsentlig franske eller fransk-paavirkede Poesi og
Kunstøvelse med dens Regeltvang, kolde Forstandighed,
snusfornuftige Moralisering, Skjønaanderi og Konventionalisme, — idet
han henviste til Naturen, den frie, vilde Natur, og lovpriste
Landlivet paa Salonernes Bekostning, — idet han hævdede
Folkepersonlighedens, som den enkelte Personligheds Ret ligeoverfor alle
uniformerendeTendenser, — idet han hævdede Betydningen af hvert
enkelt Folks særskilte Seder og Skikke og Væsen ligeoverfor den i
hans Samtid raadende literære Kosmopolitisme, som i
Virkeligheden var enstvdig med den nationale franske Smags Herredømme
over alle andre europæiske Folk, — banede han Vei for en ny,
dybere Kunst- og Stilopfatning, en ny Poesi med friere Former
og rigere Stof. Heraf fremgik den romantiske Skole, som først
kom til Gjennembrud i Tyskland, derfra udbredte sig til England
og Frankrige og blev herskende i europæisk Skjønliteratur i de
første Decennier af dette Aarhundrede. Ved sin Antagonisme mod
Oplysningsfilosofernes literære Smag og Stil og ved det nationale
Modsætningsforhold mellem Frankrige, som havde været
Oplysningsfilosofiens Hovedland, og Tyskland, hvor Romantiken først
kom til Gjennembrud, blev denne sidste ført til at alliere sig med
Samtidens politiske og religiøs-filosofiske Reaktion. Man fik se
det Særsyn, at de samme Mænd, som hyldede Frihed og
Fremskridt paa det æsthetiske Omraade og stillede sig i den skarpeste
Opposition til Stilens og Smagens nedarvede Autoriteter, optraadte
som Modstandere af politisk og religiøs Frihed og arbeidede paa
at gjenoprette længst svundne Tiders Autoritetstvang i Kirke og Ståt.
Men denne reaktionære Bevægelse var bare en af de
Aands-strømninger, der udgik fra Rousseau; der var en anden, som førte
i en helt modsat Retning. — Rousseau’s Tilbage indesluttede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
