Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab
10.’}
Intet, større eller mindre, —
intet frugtløst og forspildt,
er der Hensigt i dets Indre,
slænges ud det end saa vildt.
Skulde Skjaldens Ord, dens skjære
Dugg af Lysets Funke, varm
som om Blod sprang af hans Barm,
eneste i Verden være,
som foruden Spor og Minde
kan forspildes og forsvinde?
Op! hvis Herrens egen Bøst
fylder med en Storm dit Bryst!
Ud den bruse i det Øde!»
Hvad der møder os her, er ikke en blot og bar idyllisk
Naturbetragtning, men Evolutionisme i stor Stil.
I Sammenhæng med dette Enhedssyn paa Naturen og
Menneskelivet stod det, at hans aandige Interesser spændte over et saa
vidtstrakt Felt. «Historie og Botanik ere mine
Yndlingsvidenskaber,» skrev han i et Brev fra Studenterdagene, og disse to saa
vidt fra hinanden liggende Fag vedblev han at sysle med hele
sit Liv igjennem. Han har skrevet botaniske Afhandlinger, og
om hans fortrolige Kjendskab til Yækstriget vidner, saa at sige,
hvert eneste Blad i hans Digtning. Hans historiske Forfatterskab
er saa omfangsrigt og for en Del saa værdifuldt, at alene det
vilde sikre ham en fremtrædende Plads i vor Literatur.
De betydeligste af hans historiske Arbeider er hans Fremstilling
af Lofthusfeiden 1786—87 og hans «Norges Konstitutionshistorie».
Begge er byggede paa selvstændige Kildegranskning; i begge er meget
njrt og interessant Stof draget frem; begge hører fremdeles til
de Arbeider, som maa benyttes ved Studiet af Norges nyere
Historie. Særlig er Konstitutionshistorien den Dag idag
Hovedverket vedkommende det vigtige Emne, den behandler.
Denne Bog udkom heftevis i Aarene 1841—1843. Naar man
betænker den kolossale Produktivitet, han udfoldede i disse Aar
i andre Betninger, - som Digter, Journalist, Almueskribent o. s. v.
(se Fortegnelsen over hans Skrifter i 6te Del af Lassens Udgave
af hans Digterværker, Gads Forlag 1884), skulde man tro, at den
maatte være flygtig udarbeidet og bære Merkerne af at være et
Hastverksarbeide. Men det kan i det store hele ikke siges at
være Tilfælde. Wergeland var af de Mennesker, som faar Tid
til alt. — Indledningen, i hvilken han har stillet sig den Opgave
at paavise, hvorledes Nordmændenes Nationalaand i de nærmest
forud for 1814 gaaende Generationer efterhaanden blev vakt og
modnedes for de Opgaver, som blev stillede den af
Verdensbegivenhederne i dette Aar, er merkelig. Vel har Fantasien en og
anden Gang ført ham paa Afvei, og vel har han her (som i Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
