Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sverdrup (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Portrætter og Essays
For det første er der en Overensstemmelse i Hensyn paa Gangen
i begges offentlige Løbebane. De begyndte begge med at staa
omtrent alene, talende ud fra et Standpunkt, som ikke blev
forstaaet, og i en Stil, som man var mest tilbøielig til at more sig
over, og de løftedes begge siden op til Popularitetens allerøverste
Tinde. Og denne Opløftelse maa dernæst forklares, idetringeste
for en væsentlig Del, ud fra en lignende Egenskab hos
begge. Mirabeau, som i ét og alt dannede en saa afgjort
Modsætning til Robespierre, var alligevel inden den konstituerende
Nationalforsamling den eneste, som forstod, at han havde
Betingelser for at spille en stor Rolle, og forudsaa hans Fremtid. De
andre lo af ham; Mirabeau sagde: «Den Mand vil drive det vidt;
han tror paa, hvad han siger.» Robespierre Var en Formlernes,
de i en uforanderlig Form fastslaaede politiske Dogmers Mand;
det havde han tilfælles med saamange andre af Revolutionens
Repræsentanter; men hvad der udmerkede ham fremfor de fleste
andre af disse, var Maaden, hvorpaa han havde tilegnet sig sine
Dogmer eller Formler; hvad der tilsidst skulde føre ham helt
frem i Spidsen for den revolutionære Bevægelse, var, at han
troede paa dem med en Fanatikers hele Styrke.
Noget tilsvarende kan siges at have gjældt om Johan
Sverdrup, trods den store Forskjel mellem de to i Hensyn paa
Væsen og Begavelse og den vistnok endnu meget større Forskjel i
Hensyn paa det Milieu, hvori de kom til at virke. — Sverdrup
førte i sin Ungdom, inden han blev Storthingsrepræsentant, et
ensomt, tilbagetrukket Liv, helt optaget af sine theoretisk-politiske
Studier. Da han traadte ind i det ofTentlige Liv, var han derfor
rustet paa en Maade som vist ingen Storthingsmand før ham:
med et helt System af politiske Doktriner, saaledes
gjennemar-beidet, at det altsammen havde faaet sin faste Form, — en hel
Samling af Almensatser, som ikke blot var vel indøvede, men
som han havde tilegnet sig med en slig Styrke, at han omfattede
dem med en ligefrem religiøs Tro.
Herved traadte han fra første Færd i den mest afgjorte
Modsætning til den Aand, som dengang var raadende paa Storthinget
og inden vort offentlige Liv idethele. Det var under den store
Beak-tion efter Februarrevolutionens Skuffelser — en af de i aandig
Henseende sørgeligste Perioder i Europas nyere Historie.
Beak-tionen naaede naturligvis ogsaa op til os og antog endog
hertillands, ifølge særlige lokale Forhold, en ganske særdeles grundig
Karakter. De rent-politiske Beformspørgsmaal blev lagte paa
Hylden eller behandlede med kjølig Ligegyldighed. Jernbane- og
Veianlæg, idethele Næringsveienes Fremvækst, blev de
Hovedgjen-stande, hvortil den almene Interesse knyttede sig, og hvorom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
