Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sverdrup (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Sverdrup
183
offentlige Diskussion dreiede sig. Forhandlingerne i Storthinget
antog en saa stilfærdig prosaisk Karakter, at man skulde tro sig
hensat i et Amtsformandskab eller i en Kommission til Ordning
af et eller andet rent praktisk Anliggende.
Professor Schweigaard var den toneangivende Mand inden
Thinget, og han repræsenterede den mest afgjorte Skepticisme
ligeoverfor politiske Almensatser og Doktriner. Al Slags Metafysik
var for ham en Uting, og ganske særlig al Slags politisk
Metafysik. Under hans Indflydelse blev det Skik at løse Spørgsmaalene,
saavidt muligt, ud af deres principielle Sammenhæng og at
behandle dem hvert for sig; man fægtede helst med specielle
Argumenter — jo speeiellere, des bedre — nøgternt og rent
forstandsmæssigt, uden at paakalde de store Principper eller at
appellere til Følelserne, endsige til Lidenskaberne. Hvad der først
og fremst laa Schweigaard paa Hjerte, var den økonomiske Side
ved Stats- og Samfundslivet; iøvrigt var hans politiske Løsen:
vi ved, hvad vi har, vi ved ikke, hvad vi faar; lad os opretholde
den engang etablerede Ligevegt mellem Statsmagterne — lad os
opretholde Freden i Samfundet, forat der kan blive arbeidet
godt og jevnt! Enhver almindelig politisk Reform var i hans
Øine en Fare, som truede med at undergrave denne Fred. Under
Debatten om Statsraadssagen paa Storthinget i 1851 sagde han:
«Der er et Spørgsmaal, som er langt vigtigere end Spørgsmaalet
om Adgang for Statsraaderne til Deltagelse i Storthingets
Forhandlinger, og det er Spørgsmaalet om Midlerne til Samfundets
Beroligelse eller Opæggelse, til dets Fred eller Forstyrrelse.» I
Anledning af et paa samme Storthing fremsat Forslag til Lov om
udvidet Stemmeret og Valgbarhed i kommunale Anliggender talte
han om, at dette kunde blive Regyndelsen til at «styrte alt om»,
og mente, at man heller burde arbeide paa at skaffe Husmænd og
andre stemmeretsløse mere og bedre Mad — en Tønde Korn
eller en Skjæppe Poteter mere 0111 Aaret — end paa at skaffe dem
Stemmeret.
Schweigaard, som i alle private Forhold var en saa human
og godslig Mand, kunde stundom være noksaa hensynsløs i
Debatten. Han havde for Skik at kaste sig over nye Mænd i
Storthinget, hos hvem han sporede farlige Tendenser, for ligesom
med én Gang at knække dem under Vegten af sin Autoritet og
sin Haan og skræmme Modet ud af dem. Sverdrup blev paa det
første Storthing, hvori han deltog (1851), Gjenstand for et sligt
Overfald. Han havde i Anledning af et Forslag, der stod i
Forbindelse med den da blandt Arbeiderne i Kristiania paagaaende
Agitation, tilladt sig nogle Talemaader, som nuomstunder vist
ingen vilde falde paa at forarges over, om de Hensyn, hans Stil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
