Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Portrætter og Essays
linger, og dens Resultat, at «Sverige ei har besiddet egne
nationalhistoriske Sagaer eller Sagn, ældre end Christendommen», er
ogsaa forblevet uimodsagt og uomstødeligt.
Munchs Hovedverk, og et Hovedverk i hele Nordens
historiske Literatur, er imidlertid hans «Norske Folks Historie», hvoraf
den første Hovedafdeling, som gaar til Aaret 1319, udkom 1851—
1857 med seks svære Oktavbind, og den anden Hovedafdeling, som
i tre Bind skal omfatte Norges Historie i Perioden fra 1319 til
1536, begyndte at udkomme ifjor. Dette Verk er naturligvis kjendt
og læst af enhver, der har gjort nordisk Historie til sit Studium;
dets store videnskabelige Værd er uomtvisteligt og har ogsaa
udenfor Norden fundet Anerkjendelse, idet blandt andet det
første Bind er indført i den tyske Literatur som to særskilte
Skrifter, og Verket benyttes og citeres af fremmede Forfattere,
som en Hovedkilde til Kundskaben om og Forstaaelsen af
Nordens ældre Historie. Men allerede dets uhyre Omfang viser, at
det ikke kan fyldestgjøre den historiske Kunsts Fordringer til
Stoffets Begrænsning og Sigtning. Det er ogsaa bleven
fremhævet, at dets Stil ikke altid er saa renset og klar, som man
kunde ønske, at dets Læsning stundom er trættende, fordi
Fremstillingen afbrydes ved hyppige Digressioner, fordi det lærde
Apparat og de kritiske Undersøgelser indføres i hele dets Bredde,
og fordi Forfatteren idelig opstiller Hypotheser og Formodninger,
som forstyrrer Indtrykket af, hvad Kilderne selv indeholder. Men
selv om man vil indrømme, at disse Bemerkninger for en Del
er rigtige, maa man dog erindre, at et Verk kun bør bedømmes
efter det Maal, som Forfatteren selv har stillet sig. Munch har
i Fortalen i første Bind af «Det Norske Folks Historie» paapeget,
at den norske Historiografi savnede, hvad der for de fleste
øvrige europæiske Landes Vedkommende allerede var opnaaet,
et nogenlunde sikkert Grundlag, hvorpaa der kunde b\Tgges, og
hvortil man kunde henholde sig, som til noget givet, der ikke
behøvede at bevises. Man var endog værre faren, end om
Norges Historie havde været aldeles ubearbeidet, da der i Tidens
Løb ved Misforstaaelser, Mangel paa Kritik og Kildestudium
havde indsneget sig en Mængde Vildfarelser og vrange Meninger
i Norges og den nordiske Oldhistorie overhovedet. Han havde
saaledes ingen slagen Landevei at ile frem paa, men var nødt til
selv Skridt for Skridt at bane sig Vei med Økse og Spade i Haand.
Derfor syntes ham ogsaa Hovedvegten mindre at burde lægges
paa Stoffets kunstmæssige Anordning, paa Form og Fremstilling,
end paa de kritiske Undersøgelser og den omhyggelige Drøftelse
af Enkelthederne; det blev snarere hans Plan at levere et Magazin
for norsk Historie, der indeholdt Materialet til denne, kritisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
