Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
199
har kunnet undvære et grundigt Studium af de germaniske
Sprog og den nordiske Arkæologi, er selvfølgeligt. Men man
maa forbauses over, at han, ved Siden af en saa omfangsrig
historisk Virksomhed, har fundet Tid og Kraft til at berige ogsaa
disse Videnskaber med mange og værdifulde Arbeider. Hans
sproglige Forfatterskab er af den Udstrækning og Beskaffenhed,
at det snarere kunde synes at være Frugten af en til
Sprogforskningen udelukkende opofret Virksomhed, end at tilhøre en Mand,
hvis egentlige Fag er et andet, og man har endog været tilbøielig
til at mene, at han her har fundet sin Begavelses retteste Felt. De
vigtigste af hans sprogvidenskabelige Skrifter er: «Det norske
Sprogs Grammatik» (1847), hvilken han udarbejdede i Fællesskab
med Unger. «Det gothiske Sprogs Formlære» (1848).
«Forn-svenskans och Fornnorskans Språkbyggnad» (Stockholm 1849),
samt en Afhandling i Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1846
«Om det fællesnordiske Sprogs Udseende og Forsøg til at
bestemme den olddanske og oldsvenske Mundarts normale
Ortho-graphi, Grammatik og rette Forhold til Norrønamundarten».
Hans Fortjenester af den nordiske Sproghistorie bestaar
fornemmelig deri, at han, medens man tilforn betragtede Sproget i de
norsk-islandske Sagaer og øvrige Sprogmonumenter som det
fællesnordiske, og i Overensstemmelse dermed kaldte det Oldnordisk,
har bevist, at det kun er en Green eller nyere Udvikling deraf,
og at der, jevnsides med Norrønamundarten og samtidig med
dennes Blomstren i den norsk-islandske Literatur, bestod en
særegen olddansk og en særegen oldsvensk Mundart, hvis
Afvigelser fra den norrøne eller norsk-islandske blandt andet er
paavist i den ovennævnte Afhandling i Annalerne, samt i
«Forn-svenskans och Fornnorskans Språkbyggnad».
Det betydeligste af Munchs arkæologiske Arbeider er den af
ham leverede Tekst til Pragtverket over Throndhjems Domkirke,
der udkom i 1859. Han havde allerede tidligere i flere
Afhandlinger beskjæftiget sig med dette Emne, men fornemmelig ved
sidstnævnte Verk er det tykkedes ham at levere mange nye
Bidrag til dets Belysning. — Som Runolog nyder Munch en stor
og fortjenstfuld Anseelse. Hans dybe Sprogkundskab og hans
kombinatoriske Talent lader ham her overvinde Vanskeligheder,
som de fleste maa give tabt for. Af hans hidhørende Arbeider
kan merkes: hans Afhandlinger i «Annaler for Nord. Oldkyndighed»
1847 og i «Monatsbericht der Berliner-Academie» 1848 om
Indskriften paa det ved Gallehus i 1734 fundne Guldhorn, i hvilke
han bevidste, at den var ren gothisk; hans Afhandling om
Tunestenen og om de nylig opdagede orknøiske Buneindskrifter m. fl.
Ogsaa Norges ældre Geografi har i Munch fundet en flittig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
