Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
207
præget selvstændig, original, sandhedskjærlig", uden Fusk, — en
nobel, pletfri Karaktre, et lyst og sterkt Hoved; men den
Egenskab, som man i Samtiden først og fremst pleiede at tillægge ham,
— Geni, d. v. s. skabende Aand, — den havde han neppe. Han
tilhørte forsaavidt ikke den i aandig Forstand høiest rangerende
Klasse blandt Menneskene; han repræsenterede en Klasse
nedenfor, men man kan sige, at han repræsenterede den paa en aldeles
glimrende, næsten idealfuldkommen Maade. Det synes, som om
der ikke var andet end godt at sige om ham, — ingen Svaghed
eller Skygge, ingen Rift eller Revne, — alting lyst og fast og vel
sammenføiet. Helt anderledes med Munch: ham var der meget
at sige paa; hans Liv og Personlighed tilbød Kritiken mangt
et særdeles taknemmeligt Angrebspunkt; hans Karakter var svag,
og selv i hans intellektuelle Begavelse var der store,
iøinefal-dende Lakuner; men han havde Geni; han var af dem, der
bryder nye Baner, vinder ind nyt Land i Aandens Verden. Han
repræsenterede, om end paa en ufuldkommen Maade, en høiere
aandig Rangklasse end den, Schweigaard repræsenterede. —
Blandt Munchs mange Skrøbeligheder hørte, at han var en
meget daarlig Økonom. Han tjente mange Penge, men brugte
flere, og der fortaltes i Samtiden mange Historier om hans
stadige finansielle Vanskeligheder. Det ser ikke ud til, at disse
Vanskeligheder har trykket ham noget videre; — han havde et
let og lyst Sind; — men de øvede dog utvilsomt en stor og
langtfra altid synderlig heldig Indflydelse til at bestemme Omfanget
og Betningen af hans literære Produktion. Forholdene herhjemme
var dengang temmelig primitive, Literaturen fattig; der var inden
samme en stor Mangfoldighed af Huller at udfylde, mange
Opgaver at løse, endog af de for Almenoplysningen nærmestliggende
og mest paatrængende; Arbeidsmarken var vid og
Arbejdskræfterne faa. Det kunde ikke være anderledes, end at Munch ved
disse Forhold og ved sin stadige Pengetrang blev ført til at
paatage sig Opgaver, som han under en mere udviklet Konkurrence
og en bedre gjennemført Arbeidsdeling vilde have ladet ligge og
overladt til andre ringere begavede eller anderledes begavede
Forfattere. Han synes at have følt slige Kjæmpekræfter i sig, at han
har troet at kunne overkomme, hvad det skulde være. Der var
en Tid, da han endog søgte at komme ind i Hverv af en rent
praktisk Art. I Aarene nærmest efter 1850, medens han deltog
i Redaktionen af «Morgenbladet» og samtidig var paa det
sterkeste optaget af andet literært eller videnskabeligt Arbeide, lagde
han an paa at blive Statsrevisor. Han blev ogsaa opført paa
Listen over Kandidaterne og flk Stemmer i Storthinget; heldigvis
flk han ikke Stemmer nok. Welhaven spaaede, at han vilde melde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
