Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Portrætter og Essays
det maatte være for ham, som god Nordmand, at opføre et sligt
Monument til Forherligelse af hans Fædreland, — saa fandt han
jo her for sig en Række Opgaver af den Slags, som netop
passede for ham, og som det derfor maatte være ham en Lyst at
give sig ikast med. Han havde, som han selv udtrykker sig, «ingen
slagen Landevei at ile jevnt frem paa»; han «maatte selv Skridt
for Skridt bane sig Vei med Øksen og Spaden i Haanden»; han
«havde ikke alene naturlige, men endog kunstige Hindringer at
rydde til Side og træde under Fødder». Et sligt Arbeide var som
skabt for ham; han var netop en Rydningsmand i største Stil.
Han gjør i Forordet til 1ste Del sine Læsere en Undskyldning for,
at Fortællingens Gang ret som det er afbrydes af Digressioner og
Undersøgelser, — hele lange kritiske Afhandlinger. Det er netop
disse Afhandlinger, der har givet Verket dets største, varigste
Værd; det er ved dem især, at han har erhvervet sig Adkomst til
at kaldes, — hvad en meget sagkyndig Forfatter, der har optraadt
som en meget skarp Opponent mod enkelte af Munchs
Hypotheser og Theorier (I)r. E. Jessen i Kjøbenhavn), har kaldt ham, —
«Nordens største Historiker». For at fremhæve en enkelt inden
den lange Række: — Undersøgelsen i første Del af Vikingtogenes
Historie og Kilderne til samme, — et virkeligt Mesterstykke af
omsigtsfuld, skarp og klar historisk Kritik, hvis Resultater ogsaa
i det store og hele er bleven yderligere stadfæstet ved den
følgende Tids Granskning. Men «Det norske Folks Historie» skulde
jo ikke bare eller engang først og fremst være en Samling af
kritiske Afhandlinger til Rrug for Specialisten; det skulde være
en Fremstilling af Folkets Liv bestemt for det store
almendannede Publikum. Munch skulde ikke bare være Rydningsmanden,
som sigter og renser det historiske Materiale og lægger det
tilrette for Kunstneren og Tænkeren; han skulde selv være
Kunstneren, der samler de mange spredte Træk til et levende
anskueligt Rillede, Tænkeren, der gjør det historiske Stof til Gjenstand
for et generaliserende Ræsonnement og paaviser den indre
Aar-sags- og Virkningsforbindelse. Og derved kom han øiensynlig for
en stor Del udenfor Rækkevidden af sin ellers saa overordentlig
mangesidige Regavelse. Han havde kunstneriske Anlæg i liere
Retninger; men Stilkunstner var han ikke. Hans Stil er,
idet-ringeste der, hvor han har gjort sig nogen Umage med den,
hvilket ved en saa overvældende Masseproduktion selvfølgelig ikke
altid har kunnet være Tilfælde, let og grei, men den har lidet af
personligt, individuelt Præg, lidet af Farve eller Varme. Den gjør
et bedre, mere intelligent Indtryk end Keysers, forsaavidt som den
fremfor denne er aldeles fri for al Slags konventionelt Væsen, al
Slags udenpaahængt Stads. Men, medens vi jevnlig fristes til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
