Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
213
dets Betydning som efter dets Dunkelhed og Vanskelighed. Hans
Forskerevne var som et Instinkt, — en potenseret
Videbegjærlig-hed og Nysgjerrighed, der rettede sig paa smaat og stort uden
Forskjel og kunde optages af at sondere Sladderhistorier og sætte
sig ind i Samtidens chronique scandaleusc ligesaa sterkt som af at
bringe Lys ind i et vigtigt historisk-kritisk Spørgsmaal. Han var,
paa en Maade, i aandig Forstand et Barn med Kjæmpekræfter,
— et Slags videnskabelig Sports- eller Idrætsmand, for hvem det
er en Nydelse at bruge sine Kræfter, ligegodt, paa hvad det skal
være. —
Der var ogsaa noget i hans Udseende, som gav Indtryk heraf.
Han var en paafaldende smuk Mand, — temmelig høi af Vækst,
— Hovedet usedvanlig velformet, — en mægtig hvælvet Pande,
firskaaret Næse, Mund og Hage, især Munden med den lidt
fremskudte Underlæbe; men hans Ansigtstræk havde noget
barnlig-blødt, ligesom uudformet ved sig; i hans Blik var der noget
ubestemt, usikkert svævende. Han var i sine yngre Dage, paa
den Tid, da jeg først saa ham, temmelig korpulent og gjorde
aldeles ikke Indtryk af en, der brj’der sig videre med sit Eksteriør,
var heller noget sjusket i sin Paaklædning. Under sit første
fleraarige Ophold i Rom (1858—1861) forandrede han sig sterkt i saa
Maade, saa jeg, da han første Gang efter sin Tilbagekomst
indfandt sig i Bigsarkivet, hvor jeg dengang var ansat, neppe nok
kjendte ham igjen. Han var bleven mager og slank;
Ansigtsfarven, som før havde været bleg, var bleven brunet; han var
overmaade elegant paaklædt, duftende af fine Essenser, og saa snarere
ud som en Diplomat eller Hofmand end som en Lærd. Han
havde i Rom omgaaets meget fornemme Folk, og, let paavirkelig
og bøielig som han var, havde han lempet sig efter sine
Omgivelser og tilegnet sig helt nye Livsvaner. —
Han blev i Oktober 1861 konstitueret som Bestyrer af
Bigsarkivet og stod i denne Stilling, indtil han om Vaaren 1863 for
anden Gang reiste til Bom, hvor han døde den 25de Mai. Det er
ikke godt muligt at tænke sig en snildere, mindre besværlig
Overordnet. Han gjorde vel et og andet Forsøg paa at styre sit Kontor
i mere end Navnet, men uden at der kom noget videre ud af det;
han havde aldeles intet Lag for den Ting: at give Ordres og paase
dem udført; der var ligesom noget forknyt og ubehjælpeligt ved
ham i den Slags Forhold. Han var desuden i disse sidste Aar af
sit Liv kanske sterkere end nogensinde optaget af sit
Forfatterskab, arbeidende med febrilsk Hurtighed, — i bogstavelig Forstand
baade Nat og Dag, — paa Fortsættelsen af «Det norske Folks
Historie». Alligevel merkede vi, hans Underordnede, at han, saa
ivrig sysselsat han var med sit videnskabelige Arbeide, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
