Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
221
III.
Keyser har, som vi ved, Fortjenesten af at have grundlagt,
hvad man i Samtiden kaldte og fremdeles kalder den norske
historiske Skote. Det var ham, som fremsatte de for Skolen
eiendommelige Theorier i deres første Form. Munch var hans
Discipel og blev indviet af hain i de nye Theorier, inden de
endnu var blevne førte frem for Offentligheden. Disse Theorier blev
saaledes Munchs videnskabelige Udgangspunkt, hans Program.
For at dømme retfærdigt om dette Program — om den nye
af den norske historiske Skole opstillede Indvandringshypothese,
Skolens Lære om de rette Benævnelser paa Edda- og
Sagalitteraturen og dens Sprog, om Norge som «den nordiske Nationalitets
egentlige Fokus og Centrum» o. s. v. — maa man stille sig for
Øie de forud raadende Forestillinger om det skandinaviske
Nordens ældste historiske Forhold. Det viser sig da, at de nye
Lærdomme betegner et afgjort videnskabeligt Fremskridt og ikke
maa opfattes, som om de skulde være bare eller væsentlig bare
«Indgivelser af en naiv eller overophidset Nationalfølelse».
Hypotheserne om Nordmændenes og Svearnes Indvandring,
hver ad sin Vei som «aparte Folk», hver til det for dem
bestemte Land, om Blandingen af sydgermansk og nordgermansk
Nationalitet i Skandinaviens sydlige Del, Forklaringen af de
tidligst optrædende Forskjelligheder mellem dansk og svensk Sprog
paa den ene Side, norsk paa den anden, som en Følge af denne
Folkeblanding, Forklaringen af Sagnene om Braavoldkampen som
Minde om den nordgermanske Nationalitets seirrige Gjennembrud
ligeoverfor den sydgermanske o. s. w, har ikke kunnet holde sig
ved en mere indgaaende Prøvelse. Men hvad der forud for disse
Hypotheser uimodsagt blev doceret om Odins og Asernes
Indvandring, om Åser og Vaner som to Folkestammer, om en finsk
Urbefolkning o. s. v., laa dog endnu langt længere borte fra, hvad
der nuomstunder erkjendes som det rette eller rimelige.
Den norske Indvandringshypothese havde den store Fortjeneste
at sætte en Række Problemer under Debat. Den viste sig at være,
om ikke Sandheden, saa dog en Ledetraad til at finde Sandheden
paa adskillige vigtige Punkter, en særdeles nyttig Arbeidshypothese
i Videnskabens Tjeneste. Særlig blev den dette i Munchs Haand.
Han slog sig ikke paa noget Punkt tiltaals med Hypothesen i den
Form, hvori den oprindelig var blevet foredraget. Han søgte
stadig at give den en videre, tryggere Grundvold ved at inddrage
i sine Undersøgelser hele Nordens Sagnhistorie og andre
germanske Folks Vandringssagn, og virkede derved til at sprænge
den. Han søgte stadig frem nye Argumenter for den og smedede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
