Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-22 Portrætter og Essays
just derved adskillige af de Vaaben, som siden med størst Held
har været brugte til at bekjæmpe den. Det gik ham altsaa, som
det gik Alkymisterne, som søgte Guld og fandt, ikke det, men
noget andet, tildels mere værdifuldt. Han søgte ved sin
Behandling af de fra en forhistorisk Tid stammende
nordisk-skandi-naviske Sagn at reise nye Støtter under Hypotheserne om en
Indvandring nordfra og sydfra og et Sammenstød mellem
nordgermanske og sydgermanske Folkestrømme i det sydlige
Skandinavien; — det lykkedes ham ikke, men han opnaaede dog ved
denne Behandling at faa Nordens Sagnhistorie helt omskabt —
dels direkte, dels indirekte — d. v. s. dels ved sine egne
Undersøgelser, dels ved Undersøgelser af andre, hvortil han gav Stødet,
eller som blev indledet og forberedt for ham, som t. Eks. den
fremragende danske Forsker C. A. E. Jessens «Undersøgelser i
nordisk Oldhistorie» (1861), hvor Forfatteren rettede meget skarpe
Angreb paa Munchs Kritik af Sagnene om Braavoldkampen o. s. v.,
men dog paa samme Tid byggede i meget vid Udstrækning paa
den ved denne Kritik lagte Grundvold, hvad han ogsaa selv
bagefter paa en Maade har erkjendt, idet han har hyldet Munch i
de sterkeste Udtryk som «Nordens største Historiker».
Af den overordentlig store Vegt, som den norske historiske
Skole lagde paa Hypothesen om Nordmændenes særskilte
Ind-vandringsvei og paa de dertil knyttede Forestillinger om
Nordmændene som en mere ublandet nordgermansk Nationalitet end
Svenskerne og Danskerne, hvorfor ogsaa hos dem Stammens
gamle Sprog og Aand, Sagn og Myther skulde have været bevarede
længst og bedst og renest, fremgaar det tydelig nok, at Skolens
Udgangspunkt var den romantiske Historieopfatning, saadan som
den forud var blevet gjort gjældende i Danmark og endnu
tidligere i Tyskland — denne Historieopfatning, som mere eller
mindre bevidst og bestemt gik ud fra Forestillingen om en
Guldalder langt op i Tiden, forud for al Historie, og som derfor var
tilbøielig til at gjøre alt godt til gammelt og alt gammelt til godt
og til at se i de historiske Nationaliteter og Kulturer en Arv eller
en Skat, som alene kan forvanskes ved at forandres, istedetfor
et Udviklingsprodukt.
Baade Keyser og Munch hyldede fra først af en hermed i det
væsentlige stemmende Betragtningsmaade. Og Keyser synes at
være blevet staaende ved den hele Livet igjennem. Men Munch,
den aldrig hvilende Opdagernatur med det gjennemtrængende
kritiske Skarpsyn, arbeidede sig efterhaanden ud af den paa de
fleste afgjørende Punkter.
Han begyndte med at opfatte Edda- og Sagalitteraturens Sprog,
det norsk-islandske, som det nordiske Stam- eller Rodsprog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
