Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
225
skandinaviske Norden paa en til Forgreningen i forskjellige
Stammer eller Folk svarende Maade, — eftersom det blev paavist, at de
Verker, hvori dette Aandsliv har sat sig sine bedste og" varigste
Minder, er tilblevne ved et længe fortsat Arbeide og under
Indflydelse af udenfra kommende Impulser, — blev det mere og mere
umuligt at fastholde den germanske eller nordisk-skandinaviske
Paradismythe; man blev mere og mere drevet til at henføre de
Skatte, man havde modtaget fra Forfædrene, til de historiske
Nationaliteter istedetfor til forhistoriske Racer og til at se i
Nationaliteten ikke noget oprindeligt og én Gang for alle givet, men
noget lidt efter lidt tilblevet og foranderligt, Resultat af en
gjennem uoverskuelig lange Tider fortsat og aldrig hvilende
Integrerings- og Differentieringsproces — en Vekst, som til den ene Side
samler og til den anden adskiller, og som forudsætter en stadig
Paavirkning og Optagelse af Stof udenfra.
Ifølge det historiske Grundsyn, hvortil Munchs kritiske Arbeider
viste hen, maatte Spørgsmaalet om de skandinaviske Folks
Ind-vandringsveie tabe den overvættes Interesse, som engang blev
knyttet til det, og hvorefter det kunde blive den ene store
Hovedpost i den norske historiske Skoles videnskabelige Program. Det
blev jo ifølge disse Arbeider mere og mere indlysende, at, hvad
enten Skandinavien er blevet bebygget fra den ene eller den
anden Kant, saa er under alle Omstændigheder norsk, svensk, dansk
Nationalitet først blevet til i de Lande, hvor Nordmænd, Svensker
og Dansker bor den Dag idag. Munch havde fremfor nogen
anden fulgt Indvandringshypothesen i alle dens Konsekvenser; han
havde fremfor nogen anden brugt den som Hakke og Spade til
at rydde Vei i Oldsagnenes Vildnis og grave frem nye Sandheder;
han kunde, fra det Standpunkt, hvortil han tilsidst havde
arbeidet sig frem, dimittere den som en Tjener, hvis Hjælp man ikke
længere behøver.
Hvad den anden Hovedpost i den norske historiske Skoles
videnskabelige Program derimod angaar, — Læren om, at
Edda-og Sagalitteraturen alene tilhører den norske Gren af den
skandinaviske Folkestamme, at altsaa Benævnelsen oldnordisk om denne
Litteratur er falsk og vildledende og Benævnelsen islandsk
ligeledes, forsaavidt derved menes noget forskjelligt fra særlig
norsknational, noget i Retning af fællesnordisk, — da er det saalangt
fra, at den er blevet rokket eller rystet eller skudt tilside ved det
nye Syn paa nordisk-germansk Oldhistorie, hvortil Munchs kritiske
Arbeider banede Vei, at den tvertom derved bare er blevet
yderligere stadfæstet, lagt over paa en bredere, tryggere Grundvold.
Saalænge den romantisk-historiske Betragtningsmaade var
raadende, saalænge kunde den Omstændighed, at Eddakvad og Sagaer
15 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
