Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Portrætter og Essays
findes optegnede hos Nordmændene paa Island og alene hos dem,
gjælde som noget tilfældigt eller som et ydre Forhold, paa hvilket
Hovedvægten ikke maatte lægges: «Folkeaanden» skulde jo agtes
for at være den egentlige Forfatter, som benyttede Islændingernes
«flittige Penne» til at «bringe i Hus, hvad sankes kunde af svundne
Tiders gyldne Høst» (S. Grundtvig); og «Folkeaanden» var jo
fælles-nordisk; den hørte hjemme ligesaavel ved Østersjøens og
Kattegats som ved Ishavets Kyster. Denne Udvei for Danske og
Svenske til at hævde sig «Lod og Del» i den norrøne Litteratur
er blevet uigjenkaldelig afspærret ifølge det nye evolutionistiske
Syn paa nordisk Oldhistorie. Eftersom man er kommet til
Erkjendelse af, at den i det norrøne Sprog bevarede Litteratur er
fremgaaet af en Udvikling, som vel har visse for alle nordiske og
alle germanske Folk fælles Udgangspunkter, men som fra disse
fælles Udgangspunkter har fortsat sig paa særegen Maade hos
hver af Stammens Grene, — eftersom man er kommet til
Erkjendelse af, at den norrøne Litteratur ifølge sit Væsen er, ikke en
Arv eller Skat, som har været flyttet fra Land til Land, og hvis
Rester er blevet saa meget bedre bevaret, jo mere den har været
unddraget fremmed Berøring og Paavirkning, men Frugter af en
Vækst, som just maa være blevet fremmetved livligt Samkvem med
fremmede Nationaliteter, — har man fra alle Sider maattet
indrømme, at denne Litteratur tilhører Nordmændene ganske paa
samme Maade, som en hvilkensomhelst moderne Litteratur
tilhører det Folk, hos hvilket den er opstaaet, og i hvis Sprog den
er skrevet, om den end har modtaget noksaa meget Stof og
nok-saa mange Impulser udenfra.
IV.
Skjønt Munch alene dyrkede Sprogvidenskaben leilighedsvis og
som en Bisyssel ved Siden af, hvad han betragtede som sit Hoved,
fag, har han dog paa det lingvistiske Omraade (Sproghistorie,
Grammatik, Etymologi, Runologi) leveret Arbeider af saa stor og
gjennemgribende Betydning, at Mænd af Faget i dem har seet
Vidnesbyrd om, at han her havde fundet det Felt, som passede
allerbedst for hans Begavelse. Man kunde mene, at det var Skade
at han ikke koncentrerede sine Evner paa dette Felt, eller
idetmindste, at han ikke koncentrerede dem om den Kreds af Fag,
som man har pleiet kalde de historiske Hjælpevidenskaber:
Sagn-og Kildekritik, Lingvistik, Arkæologi m. v., hvor han overalt har
godtgjort en saa eminent Granskerbegavelse. Man kunde mene,
at om han havde gjort det, — om Forholdene havde tilladt ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
