Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Portrætter og Essays
Samfundets høiere, ledende Kredse at stille sig høist skeptisk
ligeoverfor Spørgsmaalet om det norske Folks nationale
Fremtidsudsigter og Evne til at leve sit eget Liv, ja endog at præke den
rene Selvopgivelse. Denne pessimistiske Stemning fandt ogsaa i
de samtidige Forhold mangt og meget, hvorved den kunde næres
De Tilløb, som i Norskhedsperioden og siden af Romantiken var
gjort paa at grundlægge en national norsk Skjønlitteratur, syntes
at være saa omtrent helt afbrudt; Landets faa Kunstnere maatte
ekspatriere sig for at kunne bestaa aandigt og økonomisk; det saa
virkelig |ud til, at «intet vilde trives i vore aandige Urtebede»
som det heder i «Norges Dæmring». Man havde slaaet sig med
stor Iver paa Næringsveienes Ophjælpelse og Reformering af det
økonomiske Stel; men ogsaa dermed gik det smaat og traat;
Bønderne holdt seigt ved sine gamle Uvaner og vilde ikke lære at
arbeide paa europæisk Vis; de bedste flyttede ud af Landet o.s.v.
o. s. v. Just i denne Trængselstid var det, at den norske historiske
Skole og fremfor alt Munch udfoldede sin rigeste litterære og
videnskabelige Virksomhed og tilførte den vaklende og vigende
Nationalaand en særdeles betydningsfuld Undsætning fra Norges
Storhedstid.
Det er vel bekjendt, hvilken Indflydelse Minderne fra denne
Storhedstid i al sin Uklarhed og Ubestemthed øvede til at vække
den nationale Selvfølelse hos Nordmændene i Slutningen af det
18de Aarhundrede og til at forberede deres politiske Reisning i
Begyndelsen af det 19de. Siden da var disse Minder blevne
yderligere dragne frem og gjort til Gjenstand for flittig Granskning;
men samtidig blev der ved denne Granskning kastet Skygger af
Tvivl eller Usikkerhed over deres Forhold til norsk Nationalitet.
For det første blev den, som før omtalt, behersket af den
romantiske Historieopfatning, hvorefter det bedste i de gamle Minder,
Aanden i dem, nødvendigvis skulde være noget saa uhyre gammelt,
at det maatte ansees som et Fælleseie for alle skandinaviske Folk
(eller, som tyske Lærde sluttede ud fra de samme Præmisser: for
alle germanske Folk). Dernæst var det i første Halvdel af det
19de Aarhundrede, inden den norske historiske Skole begyndte sin
Virksomhed, væsentlig i Danmark og Sverige, at Studiet af den
gamle norrøne eller norsk-islandske Litteratur blev drevet. De
fleste og bedste Haandskrifter, hvorigjennem denne Litteratur er
naaet frem til Nutiden, fandtes samlet i danske og svenske
Arkiver og Bibliotheker, og det var her de blev gransket og afskrevet
og bragt frem for Almenheden. Disse Forhold flk et Slags
tilbagevirkende Kraft, saa man i al Troskyldighed forestillede sig,
at de litterære Skatte, som nu bevaredes i Danmark og Sverige
og derfra sendtes ud i Verden, ogsaa oprindelig maatte høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
