Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
233
hjemme her eller idetmindste, at Danmark og Sverige maatte
have Medeierret i dem.
Danske og svenske Lærde, særlig danske, arbeidede gjennem
lange Tider ufortrødent og paa en Maade, som ofte gjør et høist
utiltalende Indtryk ved sin Smaalighed eller aabenbare Uærlighed,
paa at faa det indhamret i den almene Bevidsthed, at Forholdet
virkelig var et saadant. Man brugte stadig Benævnelsen
oldnordisk eller islandsk om Edda- og Sagalitteraturen; man oversatte
stadig Ordet «norrøn», hvor det forekom i de gamle Skrifter, som
«nordisk», aldrig som norsk, endog der, hvor «norrøn» nævntes
som sideordnet Begreb med «dansk» og «svensk»; man omtalte
stadig Island som en nordisk Koloni, som om det var bebygget
fra alle tre skandinaviske Lande, saa Benævnelsen islandsk og
oldnordisk kunde gjælde som fuldstændig enstydig. Man undgik
saameget som muligt at nævne eller hentyde til Norge og norsk
Nationalitet, stundom saaledes, at det næsten gjør et komisk
Indtryk ved Maaden, hvorpaa det røber den onde Sam\ittighed. Som
t. Eks., hvor det i den i Kjøbenhavn i 1845 udgivne Samling
«Åntiqvitates Americanæ» heder: «Ved Ordet norrøna forstaaes
her det nordiske Sprog, som paa den Tid brugtes over hele
Norden, nemlig i Danmark, Sverige, Island, Grønland, Færøerne,
Orkn-øerne, Shetlandsøerne, Hebriderne og Dele af England og
Skotland.» 1 Norges samtlige Udflytningslande nævnes altsaa, men
Moderlandet springer man over; Norrønasproget omtales, som om
det blev brugt i hele Norden undtagen i det Land, hvor det havde
sit rette Hjem, og hvorefter det er blevet benævnt; Norges Navn
maa for enhver Pris ikke nævnes, endog der, hvor dets
Ikke-nævnelse bliver den mest skrigende Absurditet — det giver altfor
ubehagelige Mindelser. Eksemplet er virkelig betegnende for en
Tendens, som i lange Tider gjorde sig gjældende inden dansk og
svensk Historie- og Sprogforskning. Man lagde ligefrem an paa
at faa norsk Historie i dens rigeste og glansfuldeste Tid
konfiskeret til Fordel for et nordisk Fællesbo; man lagde an paa at faa
norsk Nationalitet, Edda- og Sagalitteraturens rette Eneeier,
nedsat til blot Medeier i samme jævnsides med den danske og svenske,
ja endog at faa den ligefrem eksproprieret, kastet ud af sit eget Hus,
saa at først norsk blev gjort til enstydigt med nordisk og derefter
nordisk til enstydigt med dansk og svensk.
Ligeoverfor dette Uvæsen optraadte Munch som den aarvaagne
utrættelige Forkjæmper for Norges historiske Ret. Samtidig med
at han, som før omtalt, ved sine rent videnskabelige Skrifter
forberedte eller indledede en ny almindelig Opfatning af Nordens
Old-historie, som gjorde det helt af med Drømmen om den skandi-
1 Munch, Saml. Afhandl. II, Side 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
