Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
235
dinavister, navnlig Ludv. Kr. Daa, som fra at være en af
Norskhedens var blevet en af den skandinaviske Enhedstankes ivrigste,
mest yderliggaaende Forkjæmpere. Det maa siges, at Munch
bestod Kampen med stor Glans. Det viste sig — vistnok til ikke
liden Forundring for Samtiden, som var vant til at se i ham den
stille Gransker —, at han i Hensyn paa Vid og Slagfærdighed
kunde tage det op med en saa øvet og vel udrustet Polemiker
som Daa, og da han overgik saavel Daa som alle de andre
uendelig meget i omfattende Kundskabsfylde og dertil havde fremfor
dem en god Sag, idetringeste i Hensyn paa Stridens Hovedpunkt,
saa blev det ham, som umiskjendelig gik af med Seiren. Og det
var en Seir for norsk Nationalitet og norsk Nationalaand; det
maatte man have en Følelse af i Samtiden. Det maatte virke til
at bortrydde Tvivlene om, at den historiske Arv, hvorpaa
Nordmændenes Selvstændighedsaand havde bygget sig op i de
forudgaaende Tider, virkelig ogsaa tilhørte Norge og Norge alene, og
det maatte virke til at styrke Følelsen af, at man havde Historiens
Stemme for sig, naar man haabede for sit Land en større
Fremtid end den at være Anneks til et andet Rige.
Men fremfor alt var det ved «Det norske Folks Historie», at
Munch kan siges at have kaldt det gamle Norge frem til Undsæt
ning for det nye i en af dets Trængselsperioder. Det var, saa at
sige, et Opbud i Masse af alle Sagatidens Minder. Verket, som
begyndte at udkomme i 1851, fik en efter Landets Leilighed
overordentlig stor Udbredelse. Det udkom heftevis, og i en Række
af Aar fulgte det ene digre Hefte det andet med et Par Maaneders
Mellemrum, saa det efterhaanden hobede sig op til et kolossalt
Omfang. Det var vel ikke mange, som læste det altsammen, men
mange læste dog i det eller bladede i det og lik ialfald et Slags
almindeligt Indtryk af Rigdommen og Fylden af det historiske Liv,
som her var gransket og skildret. Og bare dette Indtryk gav
Styrke til at komme ud over Mismodet og staa imod den
omsiggribende nationale Pessimisme.
Munch opnaaede saaledes en Folkeyndest saa stor og almen,
som den vel sjelden tilfalder en videnskabelig Rydningsmand,
om han end er noksaa fremragende og hans Arbeide noksaa
betydningsfuldt. Han var ved sin Død vistnok Norges populæreste
Mand. Budskabet om lians Død vakte da ogsaa en virkelig
Landesorg, som var saa meget større, fordi Budskabet kom saa
aldeles uventet; han var jo endnu en Mand i sine bedste Aar, hans
Helbred tilsyneladende den bedste, og han havde i den sidste Tid
af sit Liv arbeidet med en endog hos ham usedvanlig Kraft og
Udholdenhed. Storthinget bevilgede, straks efter at have
modtaget Efterretningen om hans Død, en ekstraordinær Pension til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
