Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Portrætter og Essays
naviske Stammes oprindelige Herlighed og derigjennem ogsaa
drog selve Grunden bort under de danske og svenske Paastande
paa Medeierret i Edda- og Sagalitteraturen, bekjæmpede han disse
Paastande paa en mere direkte og for Almenheden mere
tilgjæn-gelig Maade i en Række Avisopsatser eller populære Smaaskrifter,
hvori han paaviste de mange Selvmodsigelser og Forvrængninger
eller Fordølgelser, som man maatte tv til for at slippe bort fra
eller dække over det sande Forhold. Han indvikledes derunder
i en langvarig og meget voldsom Pennefeide.
Det var just i de Aar, da Danmark fik at bestaa sin første
store Kamp mod Slesvig-Holsteinismen og dens tyske
Forbundsfæller. Baade inden den norske og den svenske Almenhed gik,
som naturligt, Sympathierne afgjort i dansk Retning, og derved fik
den fra Danmark stammende skandinaviske Revægelse adskillig
Indgang ogsaa i Norge og Sverige, særlig inden akademiske Kredse.
Munch delte ganske disse Sympathier og optraadte offentlig og
med megen Varme for Danmarks Sag. Af hans personlige
Forhold og tidligere Deltagelse i den offentlige Diskussion fremgaar
det, at han, saa langt fra at være en ensidig Norskhedsmand,
tvertom just hørte til den Kreds af Nordmænd, som havde mest
Øie for det rigtige og nyttige i en nærmere Sammenslutning og
Samvirken mellem de skandinaviske Folk. Men det undgik ikke
hans skarpe Blik, at det skandinavistiske Program, saadan som det
dengang blev formuleret og praktiseret, var beheftet med
adskillig Inkonsekvens og Tvetydighed og bar altfor mange Merker af
sin danske Herkomst, — at de smukke Talemaader om
Broderskab og Enighed mellem Nordens Folk i adskillige Tilfælde tjente
som et Forhæng, bag hvilket dansk Nationalegoisme eller dansk
Nationalforfængelighed søgte at drive sit Spil, og han fandt sig
opfordret til at paatale dette uden Skaansel. Særlig ansaa han
det som sin Skyldighed i Egenskab af norsk Historiker at
tilbagevise de Forsøg, som blev gjort paa at give den skandinaviske
Bevægelse en bred historisk Grundvold ved at tilvende for hele
det skandinaviske Norden, hvad der i Virkeligheden alene tilhører
Norge, og ved at opfriske i Skandinavismens Navn gamle
Fordomme og Misforstaaelser af Nordens Oldhistorie, gamle af dansk
eller svensk Nationalforfængelighed dikterede Paastande paa
Medeierret i norsk Historie. Det var fremfor alt om dette Punkt —
Skandinavismens formentlige historiske Forudsætninger —, at
Striden kom til at dreie sig, medens Spørgsmaalene om den
skandinaviske Politiks Vilkaar i Samtiden og Fremtidsudsigter traadte
mere i Baggrunden.
Munch stod alene paa sin Side, medens han havde mod sig,
foruden flere danske og svenske Lærde, ogsaa enkelte norske Skan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
