Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson 8. December 1832—8. December 1902 (I.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
239
Publikum var pessimistisk og grætten og stod paa Vagt færdig
til at kaste sig over enhver begyndende Poet, som om det var
en blot og bar Rolighedsforstyrrer. Og saa kom denne
Skjønheds-Aabenbaring, uimodstaaelig virkende ved sin Forening af den
fineste Kunst og den friskeste Naturlighed, fortsættende og
fuldendende det bedste i den ældre Skjønlitteratur, samlende det alt,
som naar Lysstraalerne samles, saa de danner et Brændpunkt
og dermed forlener en ny Kraft, og samtidig aabnende Udsigt
indover nye og vidtstrakte Poesiens Riger. Publikum blev ligesom
henrykt, saa det glemte sine Tvivl og sine forudfattede Meninger.
Kritiken afvæbnedes. «Synnøve Solbakken» hilsedes velkommen
fra alle Sider; der var ikke Raad for andet, endda vistnok en og
anden anede, at hun ikke var saa uskyldig, som hun saa ud til,
at hun kanske havde et politisk Ærinde og kanske i al
Stilfærdighed førte an et Tog af Urostiftere, som vilde gjøre Indhug
i den bestaaende Tingenes Orden og trampe ned det gode
gammeldags æsthetiske Regelverk.
Det andet Digterverk, hvormed Rjørnson omtrent paa samme
Tid fremtraadte for Offentligheden, — «Mellem Slagene» —, var
et næsten ligesaa lykkeligt Greb, — en Opdagelse svarende til
den, som blev gjort ved «Synnøve Solbakken», og supplerende den
samme. «Synnøve Solbakken» forklarede Nutidens norske Ronde ved
at skildre ham i Lys af Sagaen. «Mellem Slagene» gik den
omvendte Vei: Sagaens Liv og Personer blev gjort mere forstaaelige,
mere menneskelig levende, ved at opfattes i Ljrs af Nutidens
norske Ronde, hans Væsen og Udtryksmaade og lempes derefter.
Den rette Form for poetisk Fornyelse af Sagatidens Emner var
dermed fundet, en ny Epoke i norsk og nordisk Litteratur var
dermed indvarslet: det indsaa eller følte man allerede i
Samtiden.
Det er farligt for en debuterende Digter at gjøre saa lykkelige
Greb og seire saa fuldkommen. For det første pleier Kritiken
at revanchere sig for at den er bleven overvældet og afvæbnet,
ved bagefter at være saameget skarpere. Dette indtraf da ogsaa
for Rjørnsons Vedkommende, og det i en endog meget
iøinefaldende Grad. Hans følgende Rondefortællinger og Sagadramaer
fandt ikke en saa gunstig Modtagelse som «Synnøve» og «Mellem
Slagene»; der blandede sig adskillig Mislyd i Kritiken over dem,
skjønt de afgav Vidnesbyrd om en fortsat fremadskridende
Udvikling. «Arne» til Eksempel staar vistnok betydelig over
«Synnøve Solbakken» i Hensyn paa psykologisk Dybde, om den ikke
har dennes harmonisk-helstøbte Karakter; «Halte-Hulda» og
«Sigurd Slembe» er langt mere fremragende Digterverker end
«Mellem Slagene», ja, «Sigurd Slembe» maa vel, ialfald for enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
