Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson 8. December 1832—8. December 1902 (I.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
241
til vor Literaturs høiestragende Spidser, — det størst anlagte,
rigeste og fyldigste af alt, hvad norsk Fortællekunst hidtil har
frembragt; — det herlige Drama «Paul Lange og Tora Parsberg»
som, da det endelig fik Lov til at komme frem paa Scenen, slog
alle en taabelig Kritik eller borneret Hensynsfuldheds
Indvendinger ned med en slig uimodstaaelig Vælde; — «Kongen», som
i endnu meget længere Tid er bleven holdt borte fra Scenen, og
som ved sin politiske Tendens fremkaldte en saa voldsom og
vedvarende Forbitrelse, at det vistnok endnu inden store Dele af
vort Publikum ikke er erkjendt for at være hvad det virkelig er:
et Verk svulmende rigt paa Lune og Poesi, udmerket ved
storslagen Karakterskildring, rammende med sikkert Træf
Samfunds-løgnen og det politiske Hykleri og Maskeradevæsen i et af deres
Midtpunkter; — og endelig, fremfor alt og over alt, det vældige
Dobbeltdrama «Over Ævne», gribende, betagende fremfor noget
andet Verk i vor Litteratur, forenende filosofisk Dybsind, en
vidunderlig mægtig Fantasi, det djærveste Lune og den fineste,
skjæreste Poesi paa en Maade, som kanske ikke har noget jævnbyrdigt
Sidestj’kke i hele den moderne Litteratur.
Det er værdt at lægge Merke til, at næsten alle disse
Bjørnsons kraftfuldeste, betydeligste Digterverker har han forfattet,
efterat han havde overskredet Livets Middellinje (det 50de Aar):
«Det flager i Byen og paa Havnen» kom ud 1884, «Paa Guds Veie»
1889, «Over Ævne, 2det Stykke» 1895, «Paul Lange og Tora
Parsberg» 1898. Og endnu for nylig, da der bare var et Par Maaneder
igjen til hans 70de Fødselsdag, har han udsendt et nvt dramatisk
Verk, formet med den sterkeste, sikreste Kunstnerhaand og
straalende af Livsmod og Kampglæde.
I de nys udkomne første Hefter af Collins Bog om Bjørnson
er det oplyst, at adskillige af de begavede, men af en eller anden
Grund forfuskede og forulykkede Personer, som Bjørnson lærte
at kjende i sin Barndom eller Ungdom, siden er blevne anbragte
i hans Digterverker, tildels med sit fulde virkelige Navn, saa
man straks kjender dem igjen. Dér —, i hans Digtning, — har
disse Personer faaet Opreisning for, hvad Livet forbrød mod
dem; dér har deres Evner faaet udvikle sig, saa de er blevne,
hvad Naturen syntes at have bestemt dem til. Dette er vistnok
et karakteristisk Træk, — karakteristisk for Bjørnsons Væsen og
for hans Opfatning af, hvad Poesien eller Kunsten skal stille sig
som sine Maal. Hos ham har Liv og Digtning altid gaaet Haand
i Haand. Det synes at have staaet fra første Færd saa for ham,
at Poesien eller Kunsten skulde supplere Livet, række en
hjælpende Haand til Livets gode og byggende Magter i deres Kamp
mod de onde og ødelæggende, vise Vei for Evner og Muligheder^
16 —Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
