Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson 8. December 1832—8. December 1902 (I.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
243
Drift og Trang og fundet Tid og Kraft til at henvende sig til
Publikum og forkynde, hvad der ligger ham paa Hjerte, paa en
mere umiddelbar Maade, og arbeide for sine Idéer med mere
hurtig virkende, lettere tilgjængelige Midler. Samtidig med at
han har sendt ud denne lange Række af Fortællinger og
Dramaer, hvoraf flere har været epokegjørende og mange har Rang
mellem Literaturens ypperste Mesterverker, — disse Digte og
Sange, hvoraf mange har en saa vidunderlig Stemningsfylde og
flere er blevne Nationalsange, hvori vi alle erkjender det mest
gribende Udtryk for den Fædrelandskærlighed, som forener os
trods al Strid og Splid, — har han deltaget efter en kolossal
Maalestok i den offentlige Diskussion af Dagens Spørgsmaal,
politiske eller andre, været rastløs paafærde som Folketaler,
Foredragsholder, Journalist og Theaterleder. Hans Taler og
Avisopsæt, — alle merkede af hans sterkt eiendommelige
Personlighed, mange ypperlige Prøver paa hans Stils Farverigdom og
paagaaende Kraft eller merkelige historiske Aktstykker, ifølge den
Virkning, de har øvet ved at kaste ud saadanne Ord og Billeder,
som tænder og viser Vei, — vilde, om de blev udgivne i samlet
Stand, fylde mangfoldige Rind, og saa kommer da endelig hertil
hans private Brevveksling, som vel er den vidtløftigste og
indholdsrigeste, nogen norsk Mand nogensinde har ført. Om den,
eller bare et Udvalg af den, engang bliver gjort tilgjængelig for
Offentligheden, vil den udentvivl minde om Voltaires
Korrespondance baade ved sit Omfang og sin Interesse og staa som det
mest talende Vidnesbyrd om hans Sympathiers verdensomfattende
Vidde og energisk-ildfulde Karakter.
Man har vel, ogsaa inden Kredsen af Digterens Venner, kunnet
finde noget betænkeligt ved denne overordentlige Spredning.
Man har kunnet mene, at det vilde have været godt, om han
havde økonomiseret noget mere med sine Evner, saa overflødig
rige de nu end kan være, og om han ikke fuldt saa meget havde
holdt sig efterrettelig sin egen (iøvrigt ganske sunde) Regel om
at kaste af, hvad en evner, i det nærmeste Krav. Men herved
maa dog altid erindres, at det gjælder om ham, som det gjaldt
om Wergeland, og vistnok i endnu meget høiere Grad: han hører
til dem, for hvem den store Ekspansion er naturlig og
nødvendig. Reglerne om Begrænsning og Koncentration for at naa
det fuldkomne i en enkelt Retning, som passer for mindre
spontane, mindre overdaadigt udstyrede Begavelser, vilde for en
Begavelse som hans have virket som en trykkende Tvang. Han
har fra Naturens Haand modtaget Evner, som yderst sjelden
findes forenede hos den samme Person. Han er, foruden at være
den fødte Digter, med det rigt skabende kunstneriske Geni, tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
