Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Portrætter og Essays
hele sit Væsen og sine Traditioner, — Demokrat, som Wergeland
var det, og som vel enhver født Hersker- og Førernatur er det.
«For de smaa i Samfundet har jeg slaas fra min første Dag i
Skolen,» har han sagt etsteds, «og jeg tror ikke, at noget i min
Natur er sterkere end det.» —
Hos Wergeland var Demokratismen ikke bare en Hjertesag eller
et Udslag af hans medfødte Væsen, men bygget paa visse bestemte
og bevidste Principer, som havde Sammenhæng med den
Ver-densopfatning, hvori han var opdraget, og som blev
Udgangspunktet for hans Digtning og hele offentlige Virksomhed. Med
Bjørnson forholdt det sig fra først af vistnok anderledes i saa
Maade. Hans Instinkter og Følelser gjorde ham til Demokrat, vel
endog i høiere Grad end Wergeland; men hans Demokratisme
savnede længe et Grundlag svarende til det, Wergelands havde i
en omfattende, konsekvent Verdensopfatning. Han, som ved sine
Evner som Digter og Folkefører var skabt og kaldet til at aabne
vide Udsigter og bryde nye Baner for den fremadskridende
Udvikling paa saamange Omraader, begyndte sin banebrydende
Virksomhed ud fra et Livssyn, som i flere Henseender var temmelig
snævert begrænset og sterkt bundet til gammel Vedtægt og
gammel Tradition. Han holdt længe fast ved den kirkelig-religiøse
Orthodoksi og mente, at den lod sig bringe i Samklang med de
politiske og nationale Fremskridtsidéer, som han følte sig kaldet
til at arbeide for. I Digtet til Johan Sverdrup, skrevet i 1869,
siger han:
«Jeg staar paa Barnetroens Bund;
fra den det er, jeg Lighed kræver,
fra den mod Talefrihed stræver
og Broderskab paa Stammens Grund.»
Men Erfaringen lod ham mere og mere føie, at der var en
Brest i denne Sammenhæng, og han veg ikke tilbage for det
Arbeide at gaa den nærmere efter. Han viste det sjeldne Mod og
den sjeldne Viljekraft: at holde et ordentligt Opgjør med sin hele
aandige Status, at begynde som moden Mand Livet, saa at sige,
fra nyt af, og det Gang paa Gang. Han har saaledes arbeidet sig
stadig videre fremover og opover for omsider at tilegne sig en
helt omfattende Verdensopfatning, svarende til den, Wergeland gik
ud fra, men mere modern, mere gjennemført evolutionistisk. —
Det har været en tung og langsom Vei, han har havt at
tilbagelægge, før han naaede denne Verdensopfatning, og adskillige lettere
Hoveder i Samtiden, som var naaed did før liam, har kunnet
til-raabe ham et spottende «velkommen efter». Men Sagen er, at
Bjørnson, som en i høi Grad original og produktiv Natur, ikke
har kunnet lade sig nøie med at læse sig til sine filosofiske Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
