Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
289
Bondenovelle, det Bjørnson-Ibsenske Sagadrama skulde, ifølge
denne Inddeling, tilhøre helt og holdent Bomantiken. De to
Digtere stod endnu da helt og holdent paa den tysk-danske
Bo-mantiks Grund og fortsatte, hvad der var begv’ndt inden denne;
de levede da endnu i et Slags romantisk Uskvldighedsstand,
ukjendt med, upaavirket af n3rere europæiske Litteraturretninger.
«Ud fra dette Synspunkt har de norske Bondefortællinger og
Sagaskuespil maattet fortone sig i det høieste som en vakker
Solnedgang eller snarere blot en Efterglans paa vore Fjelde af
en Sol, som allerede var gaaet ned.» Endnu i Begyndelsen af
70-Aarene syslede Ibsen med et historisk Drama, og Bjørnson var
endnu ikke helt færdig med sine Bondenoveller og Sagaskuespil.
«Det saa haabløst ud,» som Georg Brandes siger (i sin Bog «Det
moderne Gjennembruds Mænd»). Men saa kom da endelig Europa
ogsaa op til Norge, og det kom, — naturligvis! — over Danmark.
Gjennem den danske Kritiks Formidling blev man tilsidst ogsaa i vor
Afkrog kjendt med den mægtige Aandsbevægelse, som ude i den
store europæiske Verden og særlig i Frankrige forlængst havde
afløst Bomantiken. Og de to norske Digtere skyndte sig nu med
at indhente det forsømte, idet de drog sig helt ud af den
fantastiske Drømmeverden, hvori de hidtil havde hentet sine Emner,
og med al sin Kraft kastede sig over moderne
Virkelighedsskildring og Problemdigtning. Bjørnsons og Ibsens Digtning er
saaledes bleven, saa at sige, skaaret over paa Midten, og den
sidste (og bedste) Halvdel indkasseret til Fordel for dansk
Aandsliv, til Forherligelse af en dansk Aandsbedrift.
Urigtigheden af denne Fremstilling er bleven godtgjort paa
en saa slaaende og afgjørende Maade i det Collinske Verk, at jeg
maa tro, at den idetringeste hos os har udspillet sin Bolle for
alle Tider. Collin har paavist, ved en lang Bække af Citater og
Sammenligninger, at den nyfranske dramatiske og novellistiske
Litteratur, som afløste Bomantiken og, i Modsætning til denne,
lagde an paa Virkelighedsskildring, var ganske godt kjendt
heroppe allerede i 50-Aarene. Han har paavist, at Bjørnson allerede
som ung Student i sine kritisk-æsthetiske Avisartikler opstillede
et naturalistisk, endog temmelig radikalt naturalistisk eller
realistisk Program, — at han polemiserede i de kraftigste Udtryk
mod den raadende Digterskoles Virkelighedsskyhed, dens
«Maane-skinsvandring», dens «Banghed for Dagslyset», dens «mystiske
Snak med Huldrer, Alfer og Nisser» og alle de andre Aflæggere
af dansk og tysk Bomantik, — og at han haabede paa en ny
Blomstring for norsk Poesi just ifølge et Brud med denne
Bo-mantik og en Gjenoptagelse og Fortsættelse af den Wergeland’ske
Digtning, — en Digtning, som istedetfor at drømme sig bort fra
19—Sars: Samlede Verker. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
