Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Portrætter og Essays
Livet og dets Opgaver dristig griber ind i det for at
gjennemtrænge det med Poesi. «Natur», raaber Tiden, «Sandhed og Natur!»
heder det i Bjørnsons Kritik af Welhavens «En Sjæl i
Vildmarken» i «Morgenbladet» 3die Marts 1856. — Collin har videre
paavist, at Bjørnsons første trykte novellistiske Forsøg, —
«Au-nun», «En munter Mand», med flere (trykte i «Illustreret
Folkeblad» 1856) — paa en Maade aldeles svarer til dette Program.
Det er djærvt realistiske Skildringer af norsk Bondeliv, for en
Del meget djærvere, end hvad der gives i de berømte
«Bonde-noveller», «Synnøve», «Arne», hvor adskilligt af disse Udkast er
optaget i en sterkt omarbeidet Form. Bjørnson bøiede mere af
for Tidens romantiske Smag, idealiserede mere i «Synnøve» og
«Arne». Og dog indeholder disse «Bondeidyller» saa
drastiskrealistiske Scener, at Vinje fandt sig foranlediget til at nedlægge
en kraftig Protest i Poesiens Navn mod al denne «Styggedom». —
Collin har endelig paapeget, at det Bjørnson-Ibsenske Sagadrama
er tilblevet i Kappestrid ikke blot med det Oehlenschlägerske,
men ogsaa med det nyfranske Drama, — at det har laant fra
dette sidste adskilligt af sin Teknik og sine Motiver. —
Og, saalidt som Bjørnson og Ibsen kan siges at have været
fuldblods Romantikere i det Afsnit af deres Digtning, som er
betegnet ved Bondenovellen og Sagadramaet, saalidt kan de siges
at være blevne fuldblods Realister i det følgende Afsnit. Det
skarpe Skille, som ifølge den gjængse Opfatning skal have staaet
omkring 1870, eksisterer i Virkeligheden ikke for deres
Vedkommende. Der er nogenledes jævne Overgange. I deres ældste
Verker møder vi noget af en Realist ved Siden af en Romantiker;
efterhaanden træder Romantikeren mere tilside for Realisten;
men han forsvinder ikke; ogsaa i de to Digteres seneste Verker
møder vi den samme Forening.
Collin tror, og udentvivl med fuld Ret, at deres Styrke for en
god Del ligger just i denne Forening, — at den har bidraget i
høi Grad til at give dem deres Betydning og Berømmelse. «Naar
vi helt er kommet udover den snævre og dogmatiske «Realismes»
og «Positivismes» Tid», siger han, «tror jeg man vil sande, at det
var en Lykke for den nynorske Menneskeskildring, at den blev
til under en Strømbrydning mellem Realisme og Romantik, som
begge satte sit Præg paa al Bjørnsons og Ibsens følgende
Digtning.» –-At baade Bjørnsons og Ibsens Digtning er byggede
ligesom i to Etager, — Saga- eller Sagn-Digtning og
Nutids-Digt-ning, — vil kanske komme til at udgjøre noget af deres varigste
Trylleri. Menneskene der ovenpaa, Nutidens Mennesker, er
ligesom Børn af dem der nedenunder; de synes at have tilbragt sin
Barndom dernede. Nora Helmer, som venter paa det vidunder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
