Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
293
det nye Norge saa øiensynlig var skilt fra det gamle i sproglig,
kulturel og national Henseende. Man knyttede sit Haab i saa
Maade først og fremst til Bonden, — «Odelsbonden», hvem man
i Oplysningens Tidsalder og langt frem i det 19de Aarhundrede
pleiede at udstyre med allehaande smukke Egenskaber efter
Rousseausk Opskrift, og i hvem man saa en Afspeiling af
Sagatiden, uden at kjende ham eller den Tid, han skulde afspeile.
Efterat Bønderne havde dannet et Parti paa Storthinget og vakt
saamegen Forargelse ved sin Klasseegoisme og sit Snæversyn,
efterat Reformer paa Næringslivets Omraade var blevne Dagens
Løsen og man derved havde stødt paa saamange Hindringer i
Bondens seige Konservatisme, efterat endelig lægevidenskabelige
og statistisk-demografiske Studier havde virket til at afsløre
adskillige Skvrggesider ved Bondealmuens Liv og Stel, indtraadte
der en voldsom Reaktion med «Bondeforgudelsen». Denne Beaktion
var paa sit høieste i 50-Aarene, i Bjørnsons Læreaar i Kristiania,
og, efter hvad Collin har paavist, blev han ikke uberørt af den.
Han studerede i Aarene nærmest før han skrev «Synnøve», ivrigt
Eilert Sundts opsigtvækkende Arbeider over
«Sædeligheds-Tilstandene» i Landet, hvoraf Samtidens nationale Pessimisme drog
saa rigelig Næring. Men han lod sig ikke rive med eller
overvælde af de reaktionære Stemninger som saamange andre. Hans
Virkelyst vaktes, hans Trang og Evne til at lade Poesien komme
Livet til Hjælp. Han søgte at stille, som Collin udtrykte sig,
Digterens individualiserende Syn op mod Videnskabens
generaliserende og at løse et eiendommeligt Menneske med store Evner,
som Livet har stanset i Væksten, ud af den Klasse, hvori
Stati-stiken har indkapslet ham. Saaledes er den Bjørnsonske
«Bonde-novelle» ikke fremgaaet af «Bondeforgudelsen», men af den og
dens Modsætning paa én Gang. —
Bjørnson medbragte fra sit Barndomsliv et indgaaende
Kjendskab til Bondefolket. Snorre hørte allerede i Skoledagene til
hans kjæreste Læsning, og senere som Student vedblev han at
læse Sagaer og fordybede sig i Munchs »Det norske Folks Historie».
Det gik op for ham, at der trods al Forskjel i Liv og Seder er
en dyb indre Overensstemmelse mellem Nutidens norske Bønder
og de Mennesker, som er skildrede, eller som har skildret sig selv
i Sagalitteraturen. Det gik op for ham, at man, for at forstaa
den norske Bonde og gjengive poetisk ikke bare hans ydre Væsen
og Særegenheder, men hans indre Aandsliv, maa se ham
ligesom i Lys af Sagaen, og at man, for at kunne kalde Sagatidens
Mennesker frem til nj’t Liv i Digtningen, maa se dem i Lys af
Nutidens norske Bønder. Dette var, hvad Collin med fuld Føie
kalder Bjørnsons «store Opdagelse», epokegjørende i norsk Lit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
