Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. O. Vinje (I.) (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Portrætter og Essays
for Kunst og Poesi gunstigere Milieu og havt for sig et litterært
mere interesseret Publikum, vilde han have ræsonneret og
handlet anderledes; han vilde have fulgt det Kald, som Naturen havde
givet ham, og dyrket sit poetiske Talent istedetfor at spilde
saameget af sin Tid og Kraft paa Arbeider, som ikke kunde bringe
ham nogen Frugt; han vilde have begrænset sit Forfatterskab
bedre, og det vilde hans Eftermæle og Litteraturen have vundet paa.
Der kan være noget i dette. Paa den anden Side: det kan vel
siges, at den poetiske Evne var central i Vinjes Begavelse, men
det er aabenbart, at den ikke paa langt nær beherskede og sam.
lede under sig de andre Evner saaledes, at disse kunde komme
til sin Ret gjennem den. Om han havde indskrænket sig til at
være Digter, vilde vi bare have kjendt en liden Del af det, som
giver hans Forfatterpersonlighed Interesse og Betydning. Han
var en virkelig Digter, endog en stor Digter, men paa et meget
snævert begrænset Omraade (det idyllisk-lyriske). Naar han
forsøgte sig udenfor dette Omraade, i andre Digtslags, — Dramaet
og Novellen, — var han saa afgjort uheldig, at det er tydeligt, at
her var en Grænse sat, som han ikke vilde have kunnet bryde
igjennem under de heldigste ydre Vilkaar og med Opbud af al
sin Kraft. Han var saa improvisatormæssig anlagt, at forat et
Digt skulde lykkes for ham, maatte det helst gaa i en Fart; gav
han sig god Tid og stellede længe med det, blev han let
Versemager istedetfor Digter; det blev Kunstleri istedetfor Kunst. Han
var ifølge sin Begavelses Art i høi Grad henvist til at smede,
medens Jernet var varmt, og digte ud af Øieblikkets Stemning;
saadanne poetiske Opgaver, som, foruden Inspirationen, ogsaa
kræver omhyggelig Beregning og langsom Forberedelse af den
kunstneriske Virkning, laa aldeles ikke for ham. Om han havde været
stillet i et æsthetisk mere udviklet Milieu, ligeoverfor et poetisk
mere interesseret Publikum, vilde han altsaa vel som Digter have
frembragt mere, men neppe noget bedre end det, han har
frembragt, og neppe noget, som havde aabenbaret nve Sider ved hans
Digterbegavelse.
I Hensyn paa hans Forfatterskab i andre Retninger: Politik,
Æsthetik, Filosofi o. s. v., er der vel endnu mindre Grund til at
mene, at Tidernes, Omgivelsernes Ugunst har hindret det fra at
udfolde sig paa rette Maade. Heller maa man vel sige, at han i
Hensyn paa dette Forfatterskab just fandt et Milieu, som passede
ham paa det allerbedste.
De Aar, i hvilke hans offentlige Virksomhed falder, — 50 og
60-Aarene, — var i udpræget Forstand en Overgangs- og"
Gjen-nembrudstid. Ny Aands- og Smagsretninger dukkede frem, men
havde endnu ikke vundet nogen rigtig Indgang, de var endnu bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
