Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. O. Vinje (I.) (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje
305
nogen høitidelig Mine for at dække over sine Skrøbeligheder, men
vedstod dem altid og ofte med en til Kynisme grænsende
Aabenhed. Denne Sanddruhed, denne hans Aversion mod alslags
Affektation og Tilgjorthed har præget hans Stil og vistnok ogsaa
medvirket til at gjøre ham til «Maalmand».
Han var saaledes aandig skabt, at han maatte tale ligefrem,
skulde han tale. Bigsmaalet eller det gjængse Skriftsprog kunde
derfor ikke rigtig passe for ham; det var formeget af en
Paradeuniform, en Klædning, som ikke var syet for ham, og som
derfor revnede i Sømmerne, naar han skulde bevæge sig frit i den
Landsmaalet laa ham meget nærmere; men ogsaa det var en
Uniform og paalagde ham en Tvang, som var hans Natur imod.
Saaledes førtes han til at låve sig sin egen Sprogform, saa han,
som hans Yen Botten-Hansen udtrykte sig, kunde til sine øvrige
Titulaturer og Værdigheder ogsaa føie den at være Sprogeier.
Havde ikke Ivar Aasen forud opstillet sit Landsmaal og sit
Landsmaalsprogram, vilde Vinje maaske ikke havt Mod til at
bryde saa djærvt overtvært med den herskende Skriftsprogsform.
Vinje vedblev da ogsaa altid at se op til Ivar Aasen som sin store
Mester og Lærer, hvem han gjerne vilde følge i et og alt, om
han bare turde eller kunde, og, ligesom de to var gode Venner
hele Livet igjennem, saaledes har de ogsaa siden stadig været
nævnte sammen, som Foregangsmænd for «Maalreisningen», —
Medarbeidere i den samme store nationale Sag.
Imidlertid bestod der i Virkeligheden en dyb Modsætning
mellem begge i Hensyn paa Udgangspunktet og Maalet for deres
sproglige Reform og i Hensyn paa deres Opfatning af
Nationalitet og nationalt Væsen.
Udgangspunktet for Ivar Aasens Maalstræv var et væsentlig
filologisk-videnskabeligt. Han opdagede, at samtlige norske
Bygdedialekter danner en Gruppe for sig, adskilt fra Bogsproget og det
saakaldte dannede Talesprog, som efter visse væsentlige
Egenheder maa henføres til den danske Sproggruppe. Ifølge sin
vi-denskabelig-systematiserende Aandsretning lagde han an paa at
udfinde alle Skjelnemerker mellem disse Grupper og at faa disse
Skjelnemerker fremhævet og slaaet fast i den mest muligt
bindende Form. Han indførte i det af ham konstruerede
Landsmaal alle de gamle Former, han havde kunnet opspore som endnu
levende paa Folkets Mund, alt, som kunde rigtig skarpt markere
Forskjellen mellem norsk og dansk Skriftsprog. At det nye
Skriftsprog derved blev saameget stivere og tyngre, — at dets
Indførelse til almindeligt Brug som Følge deraf maatte blive
saameget vanskeligere og medføre et saameget større Tilbageskridt
i kulturel Henseende: det var noget, han ikke havde Øie for.
20 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
