Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et og andet om Aasmund Vinje (II.) (1893—94)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
ET OG ANDET OM AASMUND VINJE.
I.
.4. O. Vinje’s Skrifter i Utval — 1—6 B. 1883-1890.
A. O. Vinje ved Vetle Vislie — Bergen 1890.
Vinje har nu hvilet i over tre og tyve Aar paa Grans
Kirkegaard, saa det kunde være rimeligt, at den «sene Retfærds Tid»
nu var kommen for ham. Det ser da ogsaa ud til det. Han
har faaet en Mindestøtte paa sin Grav, og en anden er i disse
Dage reist i hans Hjembygd, paa hans Fødested. Enkelte af
hans Verker, særlig «Storegut», er udbredt i mange Oplag. Det
meste af, hvad han har skrevet, er bleven samlet i den af «Det
norske samlaget» besørgede Udgave i seks Bind. Han har fundet
flere Biografer; særskilt maa fremhæves den i Overskriften nævnte
Biografi af Vetle Vislie, der giver en udførlig, med varm
Sympathi affattet Skildring af hans Liv og Forfattervirksomhed, og
som holder sig nogenlunde fri for den sedvanlige Biografsynd:
at rose formeget, saa Grænserne og Skyggesiderne ikke kommer
til sin Ret. Flere af hans Digte har ved Grieg’s Kompositioner
opnaaet stor Popularitet og hører nu til det faste Sangrepertoire
baade her i Landet og andetsteds. —
De, som kjendte Vinje og holdt af ham, har ikke kunnet være
Vidne til al denne Anerkjendelse, uden at de mangengang maa
have sagt til sig selv: Herregud, at han ikke selv skulde faa se
og høre noget af dette, — han, som hungrede og tørstede saa
efter Hæder og Ros. Han fik lidet af det Slag, medens han
levede; han sad paa Hungerkvisten al sin Tid, — i denne som i
andre Henseender. Det er nu ikke for det, — han vilde ganske
vist ikke være bleven tilfredsstillet, om han havde faaet opleve
den Hæder, som er bleven vist ham efter hans Død. De Linjer,
som han saa ofte citerede (han citerede, som bekjendt, gjerne
sig selv og helst sine Vers — «som eg saang eingong»):
«Ikki um vi kunde himilen naa
vi endaa var rike.
Lengtande maatte vi helvite faa,
som skapt er for slike,» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
