Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et og andet om Aasmund Vinje (II.) (1893—94)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje
333
ser. Det skortede ham paa Almenaand; Vreden over den
Mishandling, for hvilken han blev udsat, Følelsen af den Uret, han
led, vedblev derfor altformeget at være et blot personligt Sinne,
der bare virkede til at nedstemme ham eller gjorde ham styg og
raa, medens den, om den havde kunnet knyttes til, indordnes
under en sterkere, mere levende Almenaand, vilde have kunnet
vokse og udvide sig til en «hellig» Vrede, en virkelig moralsk
Indignation, der havde staalsat hans Kræfter til Kampen. Han
havde godt Greb paa at udfinde Skavanker og Skjævheder i
Samfundsmoral eller Selskabstone; han havde et endog meget skarpt
Blik for det vilkaarligt indsnævrende og tvingende ved mange af
Kulturens Former paa det litterære som paa andre Omraader;
men, hvad han saa og erkjendte af den Slags, fyldte ham ikke
rigtig med nogen profetisk Nidkjærhed, indgav ham ikke noget
Forsæt om at arbeide paa en Reform. Han havde dertil for liden Tro
paa sig selv og paa det Samfund, hvori han levede; han stod
dertil formeget som en fremmed ligeoverfor dette Samfund og følte
sig altfor lidet solidarisk med det. Selve hans Optimisme var
fordetmeste bare et halvt skjemtende Udslag af denne hans
Vantro: — det kunde lønne sig at drive paa med at faa indført
tidsbesparende Maskiner eller et mere rationelt Fjøsstel; men at
forbedre Samfundsmoralen, løfte det sociale Niveau, — aanei! det
var bare ungdommeligt Fantasteri at tænke paa sligt: — der var
meget skakt og vrangt i Samfundsforhold og Institutioner, —
enhver nogenledes intelligent Mand maatte se det; men det
fornuftigste Parti, man kunde tage, var alligevel, at man lod det være,
som det var, forsonede sig med det, saagodt man kunde, og saa
det altsammen, saavidt muligt, fra den lyse Side.
Udentvivl har det ogsaa havt nogen Sammenhæng hermed, at
han var saa bevægelig med Hensyn paa sine politiske og
filosofiske Synsmaader og skiftede Standpunkt med saamegen Lethed
og saamegen Freidighed, Han roste sig selv af dette sit
bevægelige Væsen. Naar han blev kaldt en Vendekaabe, naar man kastede
ham i Næsen, at han ret som det var kom i Modsigelse med sig
selv og angreb den ene Dag, hvad han havde forsvaret den
anden, pleiede han at svare: Ja, jeg er ikke noget «trehuvud»; mine
Meninger er ikke noget, som spigres op paa Væggen eller lægges
i Skuffer, men noget levende, som vokser og forandrer sig. «Eg
er ingen einvis mann, men samlar up so mange meiningar som
mogelegt og leitar imillom alle desse liksom etter ein
general-nævner.» Eller som han udtrykker sig i et Svar til gamle Uelcind:
«Framleides segjer Ueland, at eg tidt skifter meiningar, og at han
ikke likar denne meiningsskiftning, allrahelst naar det hender
mange gongur om dagen. Det er for tidt dette, tykkjest eg ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
