Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Portrætter og Essays
og Gudbrandsdalen; siden havde vi fordetmeste et Slags faste
Standkvarterer, hvorfra vi foretog mindre Udflugter: Høvringen
og Mysusætrene under Rondane, Ressætrene ved Gjendin,
Eidsbu-garen ved Bygdin. Man kunde dengang reise billigt hertillands,
og vi reiste meget billigt: vi spenderte næsten aldrig nogen Skvds
paa os, naar det kunde undgaaes. Eftçr at have gaaet iland fra
Dampskibet i Gjøvik, Lillehammer eller Sørum ved Bægnaelven
tog vi straks Skreppen paa Ryg, og saasnart som muligt ståk vi
af fra Landeveien og ind paa Sæterstierne. Den første Færd,
som varede i over seks Uger og maatte blive forholdsvis dyr,
fordi vi paa den for saa viden om, kostede os 20 Daler til Mands;
siden, da vi holdt os inden et mere begrænset Terræn, kom vi
ud med endnu mindre. Endda syntes vi vist alle, at vi levede
et sandt Herreliv, og jeg tvivler ikke paa, at enhver af os siden
har seet tilbage til disse Færder som til sine bedste og lyseste
Minder. Til den Nydelse, som det altid i og for sig maa være
for sunde og sterke Mennesker at færdes oppe paa Fjeldvidderne
i den friske Luft og med de store og vekslende Udsyn, kom det
nu, at slige Færder endnu dengang var noget saa nyt og kunde
synes noget saa eventyrligt. Turistlivet var neppe nok begyndt
hos os; Rondeknippet og Jotunfjeldene var knapt kjendte mere
end af Navn. Ja — Rondane havde vel Publikum faaet et Glyt
af ved at læse Asbjørnsens «Høifjeldsbilleder». Men Jotunfjeldene
— eller Jotunheimen, som Vinje kaldte dem, — det er fra ham,
Navnet skriver sig, — laa helt i Taagen; det var et Stykke Land,
hvis Herligheder man ikke havde stort mere Greie paa end paa
Nilens Kilder. Det meste af det var vel indtegnet paa
Amts-karterne over Kristians Amt, men det havde ikke stort at betyde;
Amtskarterne faldt det vist ikke dengang nogen ind at kjøbe og
studere uden ifølge en eller anden speciel Faginteresse; det
almindelige Publikum vidste knapt noget om, at de eksisterede.
Vi kunde altsaa betragte os som Pionerer, som et Slags
Op-dagelsesreisende. Naar vi drog ud paa vore Ture til Koldedalen
eller Mjølkedalen eller Veodalen o. s. v., var det stadig med
Udsigt til at finde nye Tinder eller Bræer, som ingen endnu havde
seet og beundret. Ofte hændte det, at vi drog ud aldeles paa
vona, d. v. s. uden noget bestemt Med eller Maal, uden at vide
noget om, hvor vi skulde tage Kvarter om Natten, eller om vi
vilde finde noget Kvarter — efter Ordene i Vinjes Digt «Ved
Rondane»:
«Eg finner vel et hus, som vil meg hysa,
naar soli heim til notti vil meg lysa».
Dette var et Liv, som aldeles stemte overens med Vinjes Natur
og Smag, og han blev da ogsaa derved saa smeltet og forklaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
