Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje
341
at den, som alene kjendte ham fra disse Fjeldfærder, maatte have
det Indtryk af ham, at han bare var det morsomste og mest
underholdende, men ogsaa det mindst stridbare, snildeste,
medgjørligste Menneske, som tænkes kunde. Han var den ældste af
Fe-lagarne, og kunde baade ifølge sin Alder og sin Sagkundskab som
Fjeldmand og sine øvrige fremragende Egenskaber have Krav paa
at indtage en Førerstilling blandt os; men det var saa langt fra,
at han paastod noget sligt, at det tvertom fordetmeste var ham,
som gav efter, naar det kunde komme til Strid angaaende Ruten,
Reiseplanen eller i andre Henseender. Han fandt sig med den
største Taalmodighed i at være Skudskive for Kameraternes Løier,
som naturligvis ikke altid var af den fineste Art, og tog ofte selv
Del deri af Hjertens Lyst. Da han mødte frem paa
Jernbane-gaarden til vor første Fjeldfærd i 1863, vakte han almen Jubel
ved sin Reisedragt, som oprindelig havde tilhørt en engelsk
Officer, som var død af Kolera i Ostindien. Det var ogsaa tydeligt
nok, at Dragten ikke var syet til ham; for Bukserne rak ikke stort
mere end halvt ned paa Læggen, og Knapperne bag paa Frakken,
som skulde afmerke Ryggens Ende, sad næsten midt oppe paa
den; Tøiet havde oprindelig havt Striber af forskjellig Farve; men
ved megen Vask og Slid var Farverne blevne bragte til at flyde
sammen i regnbueagtige, ubestemmelige Overgange. Naar Vinje
saa siden underveis holdt Storvask og havde ophængt til Tørking
paa lange Pinder, stukne ind i Skreppen, Strømper og Skjorter,
som flagrede i Vinden, medens han gik, saa han virkelig ud som
et rent Fugleskræmsel. Det var ikke mere end rimeligt, at hans
exterieur blev Gjenstand for Morskab; men han fandt sig uden
Knurren i, at Morskaben gik videre end til det. Han skjemtede
selv paa den mest godlyndte Maade og uden Spor af Bitterhed
med sine mange brustne Illusioner, sine erotiske, politiske og
økonomiske Nederlag.
Det er en gammel Erfaring, at paa slige længere Fodture i
Ødemarkerne, hvor man Dag og Nat er henvist til hinandens
Selskab og skal dele godt og ondt sammen, endog de bedste Venner
let bliver uenige om en eller anden Smaating, og at Smaating
under slige Omstændigheder let vokser op til noget stort, saa de
kan give Anledning til alvorlige Rivninger og fremkalde varig
Misstemning. Jeg mindes ikke noget saadant fra disse vore
Fjeldfærder. Den eneste af Felagarne, med hvem Vinje af og til kunde
komme i Krangel, var Boll, som ellers var en svært hyggelig og
godslig Kamerat, men som havde vel megen Tilbøielighed til at
agere den fine Manden og til at holde paa det civiliserede
Bymenneskes og Kafégjestens Sedvaner og Fordringer. Vinje førte,
som bekjendt, en ivrig Krig mod den nationale Griseskapen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
