Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. Vinje
357
heden, med rundelig og rigelig Tilhjælp af Ord og Vendinger
og Udtryk fra Bogsproget, overensstemmende med hans
Udviklingsgang og det store Omfang af hans aandige Interesser og
Studier. —
Han har selv i første Nummer af «Dølen» forklaret sit
sproglige Standpunkt paa følgende Maade: «Han (o: «Dølen») vilde
gjerne tala med Folk om Eit og Annat, som ligg honom paa
Hjartat; men han veit ikki rett, hvad Maal han skal mæla. Han
kunde nok tala dansk; det er ikki for det; men han vilde
no helt vera norsk som han er fødd. Fullnorsk torr han dog
ikki vera, for det at Mange ikki vilde forstaa honom. Det norske
Folk er af det danske skakkjøjrt i Munnen, maa vita, — Byfolket
meir enn Landsfolket og Bygdarfolket meir enn Fjøllfolket. Naar
no derfor ein Mann — soleids som eg her, — vil tala til alle disse
Folk, so er han reint i Beit; talar han godt norsk, so forstaa
ikki Alle honom, og forstaat og dermed høyrd paa vil han vera
framfor alt. Talar han dansk, so forstaa heller ikki Alle honom,
og det Folk, som mest trængde til at bliva boklærde — — —
Eg vil derfor prøva paa med eit Maal, som ligg midt imillom
det norske og danske, rigtig høla (caressere) meg fram som med
Smaaborn.» Eller, som han udtrykker sig et andet Sted 1: «Eg
maa stella meg so, at Folk kunna forstanda meg, og ikki
støytest alt for mykit, og derfor er det berre nokot halvt med mi
Norskheit.
Eg ikki paa Lesaren enno kan lessa
alt Maalets den heile og rike grandezza.
Men eg tenkjer som so: naar «Duren» berre er den rette, so kjem
vel det andre, den fulle Utfylling, smaatt i Senn.» — Denne
Forklaring er vistnok rigtig, men ikke udtømmende. Han har været
fyldt af en brændende Trang til at meddele sig; han har villet
frem til Folk, tale til saamange som muligt, virke paa saamange
som muligt; Hensynet hertil har for ham havt større Vegt end
Hensynet til sproglig Harmoni og Korrekthed. Men ved at stille
sig paa det sproglige Standpunkt, hvorpaa han stillede sig, og
lage sit særskilte Dølemaal, har han ikke bare rettet sig efter
Hensynet til andres, men ogsaa efter Hensynet til sin egen
Bekvemmelighed. Han var norsk og vilde være det ogsaa i Tale
og Skrift, men ikke saaledes, at det skulde hindre ham i den frie
Bevægelse eller lægge noget Baand paa Fremskridtsmanden og
Urostifteren i ham. Altsaa skrev han, for at bruge hans eget
Udtryk, «som en Døl vilde tala, dersom han havde lært litit meir,
en han vanlig veit», — en Døl, som har brudt helt ud af Bonde-
1 Skrifter I, 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
