Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Portrætter og Essays
i dets mest udprægede Skikkelse. Han havde i Virkeligheden,
med alt det dølske i sin ydre Person, løsrevet sig aldeles i dybere
aandig Forstand fra Bondesamfundet (som han nu egentlig aldrig
rigtig havde tilhørt); han stod ikke mindre fremmed ligeoverfor
det end ligeoverfor Bysamfundet, og, naar han førte Krig mod
By-og Bogsprogskulturen paa saa mange Punkter, var det ikke for
at sætte Bondekulturen i Stedet, men snarere for at hævde det
rent naturlige eller rent menneskelige ligeoverfor det
samfundsmæssigt konventionelle, eller man kan sige, at han førte Krigen
ud fra et rent individualistisk Synspunkt. — Ivar Aasen, som
blev Ophavsmand til et af de mest revolutionære Foretagender i
vor Historie: den norske Maalreisning, var en i Bund og Grund
konservativ Natur — ligesaa konservativ, som Vinje var
revolutionær. Man kunde sige med ligesaamegen Ret om den ene, at
han var glad i alt gammelt, bare fordi det var gammelt, som om
den anden, at han var glad i alt nyt, bare fordi det var nyt. —
Udgangspunktet for Ivar Aasens Maalstræv var et væsentlig
videnskabeligt, filologisk. Han indsaa før nogen anden,
idetrin-geste klarere end nogen anden, at samtlige norske Folkedialekter
danner en Gruppe for sig, bestemt adskilt fra Bog- og Bysproget,
som ifølge sin Oprindelse og sine væsentlige Egenheder tilhører
den danske Sproggruppe. Han arbeidede, i den systematiske
Klassifikations og filologiske Korrektheds Navn, paa at holde
begge disse Grupper skarpt ud fra hinanden, baade ved sin rent
videnskabelige Granskning og ved sit Forfatterskab forøvrigt.
Han skrev i Bogsproget og i det norske Landsmaal, og hvad
enten han skrev i det ene eller det andet, var det altid klassisk,
rent dansk eller rent norsk, sirlig afrundede Perioder,
gjennemført ensartet Præg, ingen Mislyd, ingen for den sproglige
Harmoni forstyrrende Blandings- eller Overgangsformer. Det af ham
konstruerede norske Fællessprog eller Landsmaal er, efter alle
sagkyndiges Dom, et fuldendt, helstøbt Kunstverk, men vistnok
ogsaa ifølge denne sin filologiske Helstøbthed mindre skikket for
Livet, mindre praktisk brugbart. —
Udgangspunktet for Vinjes Maalstræv var, som før nævnt, ikke
et sproglig-videnskabeligt, men snarere et stilistisk eller rent
personligt Behov: Trangen til at faa tale frit ud og være «sannt
seg sjøl» i Skrift og Tale. Og til dette Behov svarede ikke det
Aasen’ske Landsmaal, — det var for regelret tilskaaret, formeget
af en Rustning til det, og heller ikke Hjembygdens Mundart —
han havde dertil fjernet sig for langt fra det Samfund, hvori han
var opvokset — men just «Dølemaalet», saadan som han fandt
paa at skrive det, d. v. s. et Sprog, som i sin Grund er norsk,
som han selv var, men med mange Afslag i Hensyn paa Ren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
