Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England (1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England
365
i Menneskehedens Udvikling. Han gaar endog saavidt som til at
paastaa, at det er den, der alene betinger Fremskridtene, medens
den moralske Faktor ingen Rolle spiller, eftersom Moralen er
væsentlig stillestaaende, — Kristendommen forkyndte ikke andre
«moralske Sandheder» end saadanne, som var kjendte længe forud,
og der har ikke siden været opstillet nogen ny «moralsk Sandhed»
af væsentlig Betydning, — hvorved først er at bemerke, at det er
ét, at en moralsk Forskrift bliver theoretisk erkjendt, noget andet,
at den bliver praktisk gjennemført og gjort gjældende som
Livsregel, — dernæst, at intet er vissere, end at der siden
Kristendommens første Tider og inden den kristne Kirkes Omraade er
bleven opstillet en Bække nye moralske «Sandheder», som man
nuomstunder ikke let vil falde paa at bestride, medens de
tidligere ikke var erkjendt eller engang kjendt. Hans Afsky for
Aands-tvang, kirkeligt Formelvæsen og Skinhellighed er saa intens, at
den ofte bringer ham til at glemme, at hvad der nu er en død
Bark engang kan have været en levende Hinde, og at det, der til
en Tid viser sig at være en Hindring for Fremskridtet, til andre
Tider kan have været et nødvendigt Udviklingsvilkaar. Han
betragter «Overtro» og Prestevælde af enhver Art og til enhver Tid
næsten paa samme Maade som det 18de Aarhundredes
Oplysnings-mænd og føres derved, ligesom disse, til at miskjende
Middelalderen, hvilket igjen vil sige det samme som at miskjende den
almeneuropæiske Udvikling, hvori Middelalderens saakaldte
«Barbari» og «Overtro» danner et saa væsentligt Led. Han ser i, hvad
han kalder «Protektion» eller «protective spirit», hvorunder han
indbefatter al Slags Tvang og Formynderskab, kirkeligt eller
politisk, enhver Art af Pietet og Autoritetstro eller Tilbøjelighed til
at holde fast ved nedarvet Tro og Lære og til lydig at følge de
givne Myndigheder, den store Hindring for Kulturens
Fremad-skridning, — omvendt er, hvad han kalder «Skepticisme», d. v. s.
en Disposition til at tvivle paa og granske de nedarvede
Lærdomme, en Tilbøielighed til at unddrage sig enhver Art af
Formynderskab og Ledelse fraoven, i hans Øine det første og største
Vilkaar for Fremgang. Han søger at godtgjøre Rigtigheden heraf
ved en Gjennemgaaelse af visse Partier af Frankriges og
Englands nyere Historie; her passer dét ogsaa saavidt godt, at han
paa en Maade kan gjennemføre sine Satser; men man behøver
bare at gaa længere tilbage i de samme Landes Historie for at
overbevises om, at disse Satser ikke slaar til allevegne. Idet han
forklarer Spaniens Tilbagegang siden det 17de Aarhundrede, finder
han en Hovedgrund dertil i det spanske Folks strengt kirkelige
og monarkiske Aand, — hvilket er rigtigt og stemmer med hans
almindelige Theori om «protective spirit» og Skepticisme; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
