Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England (1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Portrætter og Essays
intet er paa den anden Side vissere, end at den samme, strengt
kirkelige og monarkiske Aand i forudgaaende Aarhundreder havde
været en af Hovedkilderne til Spaniens nationale Blomstring, —
noget, som det ikke liar lykkets ham og ikke har kunnet lykkes
ham at bringe i Overensstemmelse med den samme almindelige
Theori. Han polemiserer med god Ret mod, hvad der er bleven
kaldt «the backstairs view of history», d. v. s. den Slags
Historieforskning og Historieskrivning, der er væsentlig optaget af
Detaljer vedkommende Rangspersoner i en ydre Forstand: Konger,
Hofmænd, Diplomater o. s. v. (Historien maa blive, siger han,
«rescued from the hands of biographers, genealogists, chroniclers
of courts, of princes and of nobles, these babblers of vain things,
who lie waiting at every corner and infest this the public highway
of our national litterature» 1; men hans demokratiske
Aandsretning har til den anden Side ført ham paa en Afvei, naar han
søger at reducere Betydningen af Historiens virkelige Stormænd,
d. v. s. Geniets, ikke Rangens, til lidet eller intet; der er ingen
Modsætning mellem Opfatningen af Historien som en lovmæssig
Udviklingsproces og den saakaldte heroworshipping ret forstaaet;
tvertom! de hører sammen; man skal forklare den store Mand,
men ikke bortforklare ham; han er et Produkt af sin Tid og sine
Omgivelser og dog tillige den nødvendige, umistelige Leder, uden
hvilken Folket bliver som en hovedløs Krop.
Buckle har paa første Side af andet Bind af sin
Civilisations-historie resumeret Indholdet af det første Bind, hvor
Grundlinjerne af den nye historiske Videnskab skulde være opdragne; —
han har, siger han, i dette Bind søgt at godtgjøre følgende fire
Hovedsætninger, hvilke efter hans Mening maa blive at opfatte
som Basis for Civilisationens Historie, nemlig: «1) at
Menneskehedens Fremgang beror paa det Held, hvormed Lovene for de
forskjellige Slags Fænomener bliver granskede, og det Omfang,
hvori Kundskaben om disse Love bliver udbredt; 2) at forud for
den videnskabelige Granskning maa gaa en Tvivlens Aand, som
driver Granskningen frem og selv drives frem af den; 3) at de
Opdagelser, hvortil den videnskabelige Granskning fører, forøger
den intellektuelle Faktors Betydning og formindsker — relativt,
ikke absolut — den moralske Faktors Betydning, idet de
moralske Sandheder er mere stationære og modtager færre Tillæg end
de intellektuelle Sandheder; 4) at den store Hindring for denne
Bevægelse og derfor ogsaa Civilisationens store Fiende er den
«protektive Aand», hvorved menes den Forestilling, at Samfundet
1 3: friet ud af Hænderne paa Biografer, Genealoger, Hof-, Fyrste- og
Adels-Kronikører, som sludrer om indholdsløse Ting, og som ligger paa Lur paa hvert
Hjørne og gjør vor nationale Litteraturs Landevei usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
