Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England (1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord til Buckle, Civilisationens Historie i England
367
ikke kan trives, medmindre der vaages og gjætes over ethvert
Livets Anliggende af Ståt og Kirke, saaledes at Staten anviser
Menneskene, hvad de skal gjøre, og Kirken, hvad de skal tro».
— Om disse Sætninger maa det siges, for det første, at de enten
ikke er helt rigtige eller ikke udtrykker den Sandhed, der ligger
i dem, paa en fuldt tilfredsstillende grei og bestemt Maade, og
dernæst, at, selv om de havde været fuldkommen rigtige i sig
selv og fuldkommen rigtig formulerede, vilde de ikke have
for-slaaet langt til at danne Grundvolden for den nye historiske
Videnskab, hvorom Buckle drømte.
Tiltrods for alt dette, — tiltrods for at Planen for Buckle’s
Verk maa siges at have været fra første Færd en forfeilet, og at
dens Gjennemførelse vidner om Ensidighed i flere Henseender,
— tiltrods for de mange Skjævheder og Unøiagtigheder i det
enkelte, som Kritiken har kunnet pege paa, — staar det dog fast,
at denne Bog er en af de merkeligste og betydningsfuldeste, som
er fremkomne i den nyere Tid. Den vakte, straks den var
kommet ud, en umaadelig Opsigt; den er bleven oversat paa mange
europæiske Sprog og har øvet og øver fremdeles en meget stor
Indflydelse. Man vil forstaa dette, naar man har læst Bogen.
Den lægger høit an, og det er sjeldent at støde paa en Forfatter,
der viser sig saa glimrende udrustet til at give sig ikast med
store Opgaver. Om end Buckle har stolet altformeget paa sin
Hukommelse og sin Viden, — hans Anførsler vedkommende
faktiske Ting er ikke sjelden unøiagtige eller upaalidelige, — saa er
det vist, at faa Mennesker har raadet over et saa stort og saa
mangeartet Kundskabsforraad. Han har forstaaet ypperlig at
bruge dette Kundskabsforraad, indordne det under visse ledende
Tanker, hente Bidrag fra de forskjelligste Forskningsfelter og
samle dem til Oplysning af den Gjenstand, han behandler. Hans
Stil har man fra alle Sider været enig om at rose; den er, har
en kyndig Autoritet sagt, gjennemsigtig og let, hvor det gjælder
at beskrive eller forklare, og den hæver sig, naar Forfatterens
Sympathi for de Undertrykte eller Uvilje mod Undertrykkeren
griber ind, til en Veltalenhed, der kunde være selve Burke
værdig. Man kan maaske forarges en og anden Gang over hans
Ensidighed eller voldsomt afgjørende Tone, men saa maa man
paa den anden Side beundre, rives med af hans glødende
Enthu-siasme for Frihed og Fremskridt, hans frygtløse
Sandhedskærlighed og urokkelige Tro paa Sandhedens Magt. Om han ikke
har løst den Opgave, han stillede sig, saa er det dog vel utvivlsomt,
at han har ydet et stort Bidrag til dens Løsning, — at han har
virket til at bane Vei for den nye Videnskab, som han drømte
om at grundlægge. Hans Bog er ved den Kraft, hvormed den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
