Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
371
træffelighed i den fortræffeligste af alle Stater, og var opfindsom
i at omgjøre Lyder til Dyder, saa at John Bull, efter at have læst
ham, kunde strække sig med dobbelt Velbehag paa sin Egoismes
og sine Fordommes Puder. Derfor blev han i en Fart Englands
populæreste Forfatter, læst og beundret af hele det store
Publikum. Carlyle derimod har lagt an paa at vække til Erkjendelse
af Skyggesiderne ved en Udvikling, der kan opvise saa glimrende
statistiske og statsøkonomiske Besultater. Han ser Opløsningens
Merker i det moderne engelske Samfund; han finder det sjælløst
midt i al dets struttende Fylde og omtaler ved enhver Leilighed
dets Institutioner og ledende Idéer: — det parlamentariske
System, den frie Konkurrence, the greatest happiness principle,1
Utili-tarianismen, Industrialismen, det regjerende Aristokrati af
høibyr-dige Lediggjængere eller pengegriske Bomuldslorder, — med den
bitreste Haan og dybeste Uvilje. En Forfatter, der stiller sig saa
skarpt mod den raadende Opinion, og som udmerker sig ved en
saa steilt afstikkende Originalitet, faar ikke let Indgang inden de
menige Læseres Kreds. Carlyle har ikke taget Publikum med
Storm som Macaulay; han stod længe næsten ensom inden det
engelske Aandsliv og maatte lade sig nøie med en forholdsvis
indskrænket Læserkreds; men hans Indflydelse paa denne var til
Gjengjæld en saameget varigere og virksommere, og derved har
han tilsidst opnaaet mere end Popularitet; han er blevet en Magt
og har stiftet en Skole. «Hans Indflydelse», siger en nyere engelsk
Kritiker, «er næsten uden Sidestykke i Litteraturhistorien.
Gjennem hele vort Lands aandige Athmosfære har hans Aand udbredt
sig, saa at der sandsynligvis ikke er en dannet Mand under firti
Aar fra Cornwall til Caithness, som med Sandhed kan sige om
sig selv, at han ikke er bleven paavirket af den. Man kan — for
nu ikke at tale om hans ligefremme Efterlignere, — neppe tage
en Bog eller et Tidsskrift i sin Haand uden at støde paa et eller
andet Udtryk, en eller anden Synsmaade, der bærer hans Genius’s
Stempel.»
Carlyle er nu en meget gammel Mand. Han feirede for et Par
Aar siden sin ottiaarige Fødselsdag og var ved denne Leilighed
Gjenstand for megen Hyldest baade blandt sine egne Landsmænd
og inden Tysklands litterære Kredse. Til dette sidste Land er
han ogsaa knyttet med de sterkeste Baand. Han kastede sig
allerede som ung Mand med Forkjærlighed over Studiet af tysk
Filosofi og Litteratur, og en stor Del af hans litterære
Virksomhed har havt til Formaal at udbrede dette Studium blandt hans
Landsmænd. Han har oversat flere af den tyske Litteraturs
klassiske Verker (deriblandt Goethe’s Wilhelm Meister) og skre-
1 Principet om den størst mulige Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
