Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
383
Stores Fader, en af de brutaleste Tyranner, der nogensinde har
siddet paa en Throne, — en Skræk for sine Undersaatter, der
flygtede for ham som for en gal Hund og stængte sig inde, naar
han viste sig paa Berlins Gader, — en halvforrykt Drukkenbolt,
der havde sin Glæde af at mishandle alle dem, der kom i hans
Nærhed, saa at det engang, da han var syg, berettedes i en
offentlig Bulletin som Tegn paa hans tilbagevendende Sundhed, at Hans
Majestæt havde værdigets med egen Haand at prygle en af sine
Pager, — er i en ganske særdeles Grad Gjenstand for Carlyle’s
beundrende Sympathi. Man faar endog et Indtryk af, at Carlyle
holder vel saa meget paa ham som paa hans Søn. Denne sidste
havde vistnok ulige mere Geni, men var til Gjengjæld langtfra
saa «rugged» og havde altformegen Ærbødighed for fransk
Civilisation, yndede altformeget glatte Vers og stilistisk Elegans, skrev
selv altformeget og altfor zirligt til rigtig at passe med det
Car-lyle’ske Ideal af en Helt. Fredrik Wilhelm, der var saa illiterat
som nogen germansk «Urokse», og som næsten ikke synes at have
sat Pris paa andre af den moderne Civilisations Herligheder end
Tobak og Brændevin, passer forsaavidt bedre. Man sporer i ham
en Naturmagt, der endnu raser iblinde, men som til Gjengjæld
heller ikke kjender til Forstillelse, — et vældigt Raastof, ligesaa
ærligt som uslebent. Ham viser da ogsaa Carlyle med mange
pathetiske Ord ind til sit Valhal blandt «the primeval sons of
Thor», og mener, at ingen af disse eller af Odins egne Bersærker
«was a bit of truer human stuff».1 Fredrik Wilhelm behandlede
sine Undersaatter med stor Vilkaarlighed og viste ingen Agtelse
for Pressefrihed eller Handelsfrihed eller andre Friheder; men
hvad havde Preussen været, om man stadig havde ladet det være
«frit»? «I am sorry his Majesty transgresses the limits; — and
we, my friends, if we can make our Chaos into Cosmos by firing
Parliamentary Eloquence into it, and bombarding it with
Blue-Books, we will much triumph over his Majesty, one day!» 2 — Han
var en Tyran, siger man, der gjorde sit Bige til en eneste stor
Kaserne og ikke syslede med andet Aar ud og Aar ind end at
eksercere sine Soldater. Ja vel! Men hvad et Folk først og fremst
trænger til, det er at blive ekserceret, og intet Folk, der ikke fra
først af har været regjeret af saakaldte Tyranner og er bleven
holdt rigtig stramt under Pisken, saa at det har lært at gaa i Takt
og at elske Lov og Regel og at hade al Uorden, har nogensinde
drevet det synderlig vidt i denne Verden. Der gives endnu ad-
1 Var et Stykke mere sandt menneskeligt Stof.
2 Jeg beklager at hans Majestæt gaar over Stregen, — og vi, mine Venner,
hvis vi kan gjøre vort Kaos til Kosmos ved at fyre paa det med
Parlaments-reltalenhed og bombardere det med Blaabøger, vi vil engang feire en stor
Triumf over hans Majestæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
