Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Portrætter og Essays
Vor Tidsalder har, som vi alle ved, en sterkt fremtrædende
demokratisk Karakter. Der appelleres overalt og stadigt til den
offentlige Opinion; Pressen behersker Regjeringerne, og
Abonnenterne behersker igjen Pressen. «Det er Folkene, Partierne,
Masserne selv, som er den nyere Tids Helte,» siger Heine; «den
moderne Tragedie adskiller sig fra den antike derved, at det nu
er Korene som agerer og spiller den egentlige Hovedrolle, medens
Guderne, Heroerne, Tyrannerne, der tidligere var de handlende
Personer, nu er sunkne ned «zu mässigen Repräsentanten des
Partheiwillens und der Volksthat». Man har forlangt at vide,
hvorledes disse den moderne Tids Helte havde det i fordums
Dage, og Granskningen har fulgt dette Kald ved at drage frem
af Arkiverne og lægge Vegt, endog den fornemste Vegt, paa
Efterretninger, som Fortidens Historikere vilde have anseet det for
meget under sin Værdighed at befatte sig med, — vedkommende
Menigmands Kaar, Handelens, Industriens, Agerbrugets Udvikling,
kort sagt hvad man pleier sammenfatte under Navn af de «indre
Forhold», — det stille Arbeide, der har gaaet jævnsides med de
store dramatiske Optrin paa Valpladsene og i Kabinetterne.
Indflydelsen af den eksakte Naturvidenskab paa de historiske Studier
har virket i samme Retning. Man har overalt i Historien, ikke
mindre end i Naturen, villet finde Lov og Sammenhæng, og denne
Stræben har ligeledes ført til, at inan mere og mere har stillet
de indre Forhold i Forgrunden og henvendt sin Opmerksomhed
fortrinsvis paa Historiens saakaldte «faits généraux»,1 der ikke
lader sig henføre til noget bestemt Sted eller nogen bestemt Tid,
og som ikke destomindre er ligesaa virkelige Fakta som Feltslag
eller Thronskifter eller Fredstraktater. Ligesom den moderne
Geologi har lært, at de store Forandringer, som Jordens
Overflade har undergaaet, i langt høiere Grad er tilveiebragt ved de
Kræfter, der virker stille og ubemerket, men stadigt — som
Frosten, der sprænger Stykke for Stykke den haardeste Sten,
eller Isen, der skurer, og det rislende Vand, der huler ud og
skyller op, — end ved dem, der virker gjennem voldsomme
Udbrud, som Jordskjælv og Lynslag, — saaledes har ogsaa
Historiegranskningen erkjendt, at det just ikke altid er til de
Begivenheder, der gjør mest Bulder, at der knytter sig den dybeste og
varigste Virkning. Paa et mere primitivt Udviklingsstadium, da
Fantasien har en ubetinget Overvegt over de øvrige Aandsevner,
kan de historiske Processer alene opfattes og fastholdes i
Erindringen ved at sammentrænges i et enkelt dramatisk Optrin eller
knyttes til en enkelt fremragende Personlighed. Den populære
Tradition skaber derfor gjerne Herkules’ser; Nationernes eller
1 Almene Kjendsgjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
