Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
391
Videnskabernes Udvikling personificeres; hele Tidsaldres aandige
og politiske Arbeide sammentrænges i en eneste stor Skikkelse,
som derved tilsidst antager overnaturlige Dimensioner. T. Eks.:
de store Krige mellem England og Frankrige i det 15de
Aarhundrede ryddede dygtigt op blandt den franske Adel, hvilket
havde tilfølge, at meget Jordegods gik over i Menigmands Eie;
denne lykkelige Forandring kom, som Michelet siger, i den
monarkiske Tidsalders Tradition til at hede: den gode Konge
Ludvig den Ellevte; Religionskrigene i det 16de Aarhundrede havde
en lignende Virkning, som ogsaa dennegang blev døbt med et
kongeligt Navn og kaldt den gode Konge Henrik den Fjerde.
Denne traditionelle Forestillingsmaade gik nu over i de skriftlige
Fremstillinger af Historien. Ogsaa disse vedblev længe at
henføre til en enkelt fremragende eller stundom blot høitstillet
Personlighed, hvad der i Virkeligheden var Frugten af en gjennem
Generationer fortsat Udvikling, som han i det høieste kun havde
fuldendt eller trykket sit Segl paa. Og forsaavidt de store
Forandringer i Nationernes Kaar ikke knyttedes til enkelte Mænd,
antoges de ialfald for at være Virkning af enkelte Begivenheder.
Ligesom de geologiske Perioder engang forestilledes at have
afløst hverandre gjennem voldsomme Kataklysmer, saaledes
opfattedes og skildredes Historien som en Række af skarpt
begrænsede Tidsrum uden indbyrdes Overgange; indenfor hvert
Tidsrum tænktes alle Tilstande at have været uforandret de samme;
men saa skulde en pludselig Omveltning være indtraadt og en
nv Verden være stegen fuldt færdig frem af Kaos’et, — omtrent
som paa et Theater, hvor Teppet gaar ned for et Optrin, og saa,
naar det gaar op igjen, er det nye Personer og et nyt Sceneri,
der viser sig for Tilskuernes Blikke. Dette var meget dramatisk
og tiltalende for Fantasien; men paa denne Betragtningsmaade
er der bleven gjort en Ende ved den nyere Tids dyberegaaende
Granskning, der har godtgjort, at saamangt et tilsyneladende
pludseligt Omslag i Historien i Virkeligheden har været længe
forberedt, at den voldsomste Revolution, den mest himmelfaldne
Omveltning, nærmere beseet, dog kun har været det sidste Led
i en lang" Kjæde af Begivenheder, den mest fremragende historiske
Personlighed kun Fuldenderen af et Arbeide, der er bleven
begyndt længe forud.
Det er imidlertid en gammel Erfaring, som ogsaa i dette
Tilfælde har stadfæstet sig, at, naar en ny videnskabelig Sandhed
er draget frem, vil mange være tilbøielige til at overvurdere dens
Bærevidde, — at man i videnskabelige som i politiske
Revolutioner begynder med at rive mere ned, end der er nødvendigt,
forat det nj^e skal faa den Plads, som tilkommer det. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
