Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
107
Naar det fra orthodoks-theologisk Standpunkt hævdes, at
Moralen er Religionens Datter, sker det ikke paa den Maade, at
man lader Begrebet Religion staa hen i det blaa og svævende,
saa det snart kan betj’de det ene og snart det andet, men man
forstaar ved dette Ord altid og uden Omsvøb et og det samme,
nemlig et bestemt System af Dogmer eller en bestemt Lære om
de oversanselige Ting. Den orthodoks-theologiske Paastand er,
at Religion i denne Betydning af Ordet er Moralens nødvendige
Forudsætning; det er først ved den guddommelige Viljes
Aabenbarede, at der drages en Grænse mellem godt og ondt; godt er,
hvad der stemmer med denne Vilje, ond, hvad der strider mod
den, og det eneste alment gyldige og alment virksomme Motiv
til at handle moralsk maa søges i Ærbødigheden eller Frygten
for de guddommelige Magter, Frygten for Straf eller Haabet om
Belønning i dette eller et andet Liv; den Sanktion af Pligtbudene
altsaa, som ligger deri, at Beligionslæren har knyttet Trusler om
Straf og Løfter om Belønning til dem, skal opfattes ikke blot
som en Støtte for Moralen, men ligefrem som dens Udspring.
Dette er et greit og klart Standpunkt, og hos den, som
holder fast ved det, kan der ikke raade Tvivl om, hvad der skal
forstaaes ved «Fritænkeri», saalidt som derom, at «Fritænkeri»
er den værste og farligste af alle Forbrydelser, for hvilken ingen
Straf er for streng. Enhver virkelig troende orthodoks Theolog
er derfor theoretisk Kjætter-Forfølge r og vil være det praktisk,
saalangt Forholdene tillader ham at være det, — lige til Baal og
Brand, hvor ikke en «vassen» Humanitetsaand har nedlagt
Forbud mod det Slags Desinfektionsmidler. Men hvad skal der
forstaaes ved «Fritænkeri», og hvad Mening bliver der i at omtale
«Fritænkeriet» som noget, der virker til at afskjære Moralen fra
dens nærende Bod i Beligionen, naar Beligion tages i Betydning
af en «Følelse» eller en «Strømning», og naar der ikke sondres
anderledes skarpt mellem den «sande» og de «falske» Beligioner,
end at baade den ene og den anden af disse to Sorter forestilles
at medføre et «moralsk Opsving»?
Schiller erklærede, at han ikke bekjendte sig til nogen Beligion,
af religiøse Grunde, d. v. s. fordi hans Beligion forbød ham det.
Det er et hermed overensstemmende Standpunkt, der indtages
af de allerfleste saakaldte «Fritænkere». Hvad de drager tilfelts
mod, er det ene eller det andet bestemte Beligionssystem, ikke
Religion i Almindelighed; det er mod Dogmerne, de fører Krig,
ikke mod den «religiøse Følelse». Tvertom er det ofte deres
Formaal at vække og styrke denne ved at frigjøre den fra det
visne Dogmekram, som den saa jævnlig faar at slæbe sig halvt
eller helt ihjel paa. De negter ikke, at Dogmerne fra først af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
