Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
407
beliebtere Luft des correcten Theologen verpflanzt». Da de
fyrstelige Hoftheologer i Tyskland kun vilde lade den passere for en
sand Kristen, der ikke afveg i et Bogstav fra den lutherske
Ortho-doksi, saa maatte naturligvis Billedet af Luther renskes fra alle
Drag, der kunde vidne om hans aandige Sammenhæng med
Demagoger og andre urolige Mennesker, og hans Personlighed maatte
fremstilles i et saadant Format og saaledes indskrumpet og
ind-tørket, at han kunde staa som Mønstermanden for alle gode
Theologen hos hvem den religiøse Følelse er bleven tilbørlig
dogmatisk dresseret og paralyseret. Den voldsomme Gjæring hos det
tvske Folk i Reformationstidsalderen blev til denne Ende reduceret
og afdæmpet, saa den svandt ind til noget uvæsentligt;
Bondekrigen fremstilledes som en isoleret Begivenhed, der omtrent ingen
Sammenhæng havde med den reformatoriske Sag og følgelig
maatte komme til at staa som noget omtrent aldeles ubegribeligt;
der levnedes intet Spor af Luther’s Forbindelse med Humanisterne;
det maatte naturligvis helt glemmes, at denne fromme Luther en
Tidlang havde gaaet Haand i Haand med den liderlige v. Hutten,
o. s. v.
I denne orthodoks-lutherske Historieskrivning, som udentvivl
er den autoriserede den Dag idag blandt vore Theologer, bliver
Reformationen fremstillet, som om den var næsten den absolute
Begyndelse til alt godt. Hvad der ligger forud, skildres som idel
Mørke og Forfald. Med Reformationen oprinder Lyset. Og i
Reformationen ser man igjen først og fremst og først og sidst en
theologisk-dogmatisk Begivenhed: — Opdagelsen eller
Gjenopda-gelsen af den «rene» Lære, af Dogmet om Menneskets
Retfærdig-gjørelse ved Troen paa Jesus Kristus. Dette skal da være det
store Vendepunkt; med den nye Lære begynder det nye Liv, —
Fremgangen i Moral og andre Henseender «ikke blot inden den
protestantiske Verden, men over hele Kristenheden». Paa denne
Maade bliver ganske vist Reformationens Historie et Vidnesbyrd
om, at Religionen er No. 1, Moralen No. 2, eller at den moralske
Følelse er Datter af den religiøse. Men Virkeligheden fortæller
os noget helt andet.
At de orthodoks-theologiske Forestillinger om den væsentlige
Rolle, som den Lutherske Retfærdiggjørelseslære skal have spillet
i Reformationen, ikke kan være rigtige, fremgaar allerede deraf, at
denne Lære jo ikke var andet end i Hovedsagen en Gjentagelse
af, hvad der allerede var bleven lært af Augustinus, den katholske
Kirkes til alle Tider erkjendte store dogmatiske Orakel. Augustins
Lære om Retfærdiggjørelsen ved Troen havde gjennem en stor
Del af Middelalderen været trængt i Baggrunden uden at blive
ligefrem fornegtet; men længe før Luther og Gang paa Gang var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
