Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Portrætter og Essays
nisk Øvrighed, den fuldkomneste Ligegyldighed ligeoverfor det
offentliges Vel bliver indskjærpet som Pligt; — det er ikke noget
Fortrin, men heller det modsatte, naar det kristelige Moralideal
i det hele adskiller sig fra Stoikernes derved, at det har en mere
passiv og negativ Karakter, saa «du skal ikke» bliver
Moralbudenes herskende Form istedetfor «du skal» (som bl. a. Stuart Mill
har fremhævet), og saa at det opstilles som Maal for det moralske
Arbeide snarere at holde sig fri af Syndens Urenhed end at
udfolde virksom Dyd og Daadskraft. Naar alligevel Kristendommens
Seir i den antike Verden bør opfattes som Kilden for et
almindeligt moralsk Opsving, saa er det hverken i en saadan
Udstrækning eller ifølge saadanne Grunde som de, der pleier at hævdes
fra orthodoks-theologisk Side.
Naturligvis er der i den orthodokse Historieskrivning bleven
stelt med Kristendommen paa et lignende Sæt som med
Reformationen. I Egenskab af guddommelig Aabenbaring skulde den
ikke blot være det store Vendepunkt i Menneskehedens Historie,
men Udgangspunktet for al sand Fremgang. Med dette paa
Forhaand givne Resultat for Øie har man ikke kunnet eller ikke
villet se Kilderne, hvoraf den er fremgaaet; man har løsgjort den
fra dens historiske Forudsætninger, medens dens Virkninger er
blevne skruede op i det endeløse. Man har tillagt den Fremskridt,
som enten er den uvedkommende, eller hvori den kun har Del
sammen med andre Potenser, og man har vedblevet dermed uden
at lade sig anfægte af videnskabelige Gjendrivelser. Ligesom det
stadig opføres blandt den lutherske Reformations skjønne Frugter,
at ved den Universitets- og Skolevæsenet bragtes paa Fode, medens
Sandheden snarere er det stik modsatte, at nemlig et velbegyndt
Arbeide for at hæve Universiteterne og de lærde Skoler blev
afbrudt eller sinket ved den lutherske Reformation: saaledes
vedbliver man med at omtale som en Kristendommen udelukkende
tilkommende Fortjeneste, at Trælevæsenet blev afskaffet, skjønt
det forlængst er bleven godtgjort, at dette Fremskridt væsentlig
hidrører fra andre Forhold og kun i anden Række skyldes
kristelig Indflydelse. Man vedbliver at paastaa, at det først er
Kristendommen, der har opstillet saa ophøiede Moralbud som de, at
vi skal gjengjælde Ondt med Godt, elske vor Næste som os selv,
handle mod andre, som vi vil, at andre skal handle mod os, o. s. v.,
medens intet er vissere, end at disse Bud har været erkjendte og
forkyndte, længe før Kristendommen kom ind i Verden. Det sande
Forhold er, at Kristendommen aldeles ikke fra først af opstillede
nogen ny Morallære. Den byggede paa eller optog i saa
Henseende, hvad der forud var udviklet, til den ene Side hos Jøderne,
til den anden hos Grækerne. Det nye og store ved Kristendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
