Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
411
Og der kan være noget i, at dette moralske Forfald blev hidført
ved Opløsningen af det hedenske Religionsvæsen, dels direkte,
dels — og fornemmelig — indirekte, nemlig ved Opløsningen af
de gamle politiske Organismer, der igjen stod i en saa nøie
Sammenhæng med Religionsvæsenet. Men Sagen har ogsaa en anden
Side. «Filosoferne» faar Skylden for at have opløst Oldtidens
Religioner «ved den gjennemgaaende Tvivls-Tilstand, som blev
Filosofiens Frugt», og saa heder det dernæst slet og ret, «at med
Religionen sank ogsaa Moralen». Men det burde dog i denne
Sammenhæng ikke være tilladt at glemme eller undlade at nævne, at
disse samme Filosofer repræsenterede et stort og betydningsfuldt
moralsk «Opsving», og at det for en stor Del netop var af denne
Grund, at de kom til at stille sig som Tvivlere eller Fornegtere
ligeoverfor de gamle nationale Religioner. Det var her som ved
Reformationen den moralske Følelse, der brød igjennem religiøse
Former, som havde ophørt at være et Organ og var gaaet over
til at blive en Skranke for dens Fremadskridning, og derved
banede Vei for en ny, høiere og renere Religion.
I Grækenlands filosofiske Skoler udvikledes før
Kristendommen en Morallære, som ikke giver den kristne noget efter i
Renhed og Høihed og i visse Maader endog maa siges at være denne
overlegen, forsaavidt den ikke er knyttet til Løfter om Belønning
eller Trusler om Straf og tillige har en mere omfattende og mere
positiv Karakter. Og det var ikke blot Lære, men Liv.
Stoikernes Moralfilosofi t. Eks. viste sig at udøve en Magt over Sindene,
saa den kunde opstille Vidner, hvis Levnet ikke blot havde den
kristelige Askets Benhed, men ved Siden deraf tillige et sterkt
fremtrædende Drag af virksom Borgeraand og Næstekjærlighed,
som den kristelige Asket i Regelen aldeles savnede. Denne
Moral-Filosofi antog til og med i Tidens Løb en mere og mere
fremtrædende religiøs Karakter, saa man har kunnet opfatte Stoikernes
senere. Skrifter næsten som et Slags Opbyggelseslitteratur, idet
Moralbudene mere og mere stilledes under Belysning af et
Fuldkommenhedens Ideal, som erkjendtes for at være uopnaaeligt, men
som man alligevel stadig skulde have for Øie og stræve med
at naa.
I Folhold til denne Bevægelse synes Kristendommen snarest
at betegne en Tilbagegang i moralsk Henseende. Det er ikke i
og for sig et Fremskridt, men heller det modsatte, at den
egoistiske Lønsbegjæring ved Kristendommens Morallære atter stilledes
i Forgrunden som det egentlig drivende Motiv for Menneskene
til at opfylde deres Pligter; saalidt som det i og for sig er et
Fremskridt, at der bliver slaaet en Streg over Ståt og Fædreland,
og at den servileste Underkastelse under en uretfærdig og tyran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
