Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Portrætter og Essays
Omstændigheder fuld Grund til at tale om et «moralsk» Opsving.
Buddha’s Morallære var i sig selv meget opliøiet, og dens
Forkyndelse blev paa ingen Maade virkningsløs, skjønt den ikke
udlovede nogen himmelsk Præmie for Dydens Udøvelse. «Det er
merkværdigt,» siger Max Miiller, «at den høieste Moralitet, som
nogensinde er bleven forkyndt forud for Kristendommen, blev
forkyndt af et Menneske, for hvem Guderne var et blot Intet, og
som ikke kjendte noget Alter, ikke engang Alteret for den
ubekjendte Gud». Mere end merkværdigt — ligefrem ubegribeligt og
uforklarligt maa det synes at være for den, der gaar ud fra, at
den moralske Følelse er «Datter» af den religiøse, saa det er
nok-saa langt fra, at man her har et Vidnesbyrd for Rigtigheden af
denne Sætning, at meget mere det modsatte er Tilfælde.
Chr. Bruuns Paastand, at «Moralen for Oldtidsfolkene stod
som det afledede, Religionen som det oprindelige», kan være
rigtig nok; men det er dog altfor naivt at se deri et Bevis for,
at Forholdet virkelig har været et saadant. Af «Oldtidsfolkenes»
Opfatning lader sig naturligvis intet andet udlede end dette, at
Moralbudene hos dem har staaet i et direkte eller indirekte
Afhængighedsforhold til Religionen. Deraf følger naturligvis ikke,
at de har havt sin Oprindelse eller Rod i denne. Det er noksom
kjendt, at de allersimpleste og mest selvindlysende hygieniske
eller sanitære Forholdsregler hos mange Folk har været opfattede
og praktiserede som religiøse Bud eller bliver det fremdeles.
Saaledes bliver t. Eks. Omsorgen for at holde sin Krop ren
underlagt et religiøst Motiv; man faar det indprentet som Gudernes
Vilje, at man skal vaske sig til regelmæssige Tider af Døgnet.
Hvad dette viser, er naturligvis ikke, at Renligheden har sin
Oprindelse i Religionen, men kun, at om end den Skik at vaske sig
skriver sig fra et legemligt Behov og en Erkjendelse af det
nyttige derved, saa har denne Erkjendelse gjennem lange Tider ikke
været klarere eller sterkere, end at den trængte en kunstig Støtte
og fandt en saadan i overtroiske Forestillinger, eller hvad man
kalder Religion. Det er videre noksom kjendt, at ligefremme Kimærer
har havt en stor Andel i at føre visse Videnskaber frem paa deres
første Udviklingsstadier. Kemien begyndte jo for en god Del som
Alkemi, Astronomien som Astrologi. Hvis man vil sige, at
Videnskaben i disse Tilfælde har havt sin Rod i Vildfarelsen, saa er det
ialfald en Rod, som den godt har kunnet taale at «afskjaeres» fra
uden at visne.
Inden Menneskene har lært at iagttage, og inden de endnu har
faaet Øiet nogenledes opladt for Lovmæssigheden i Naturen, føler
de sig paa alle Kanter omgivne af Vidundere og ser i de mest
dagligdagse Begivenheder en Virkning af høiere Væseners Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
