Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Portrætter og Essays
Dernæst: Dydens Øvelse medfører uundgaaelig, at den mere
og mere bliver en Vane eller endog en Lyst. Jo oftere en og
samme gode Handling gjentages, des lettere vil den falde; om
man fra først af foretager den noksaa meget mod sin
Tilbøjelighed, under en streng Følelse af moralsk Forpligtelse: tilsidst
vil det dog komme derhen, at den saa at sige falder af sig selv,
— at man foretager den uden Kamp med sig selv, uden Tanke
paa, at derved en Forpligtelse bliver opfyldt. Arbeide er noget,
Menneskene i Regelen fra først af tvinger sig til, idet de har et
eller andet Maal, en eller anden Nydelse for Øie, som det gjælder
at naa; men efterhaanden vænner man sig dertil og finder Glæde
i Arbeidet uden Hensyn til den Pris, som derved kan være at
vinde. Derfor bliver det ikke mindre godt. Den arbeidsomme
taber ikke sit Fortrin i vore Øine fremfor den dovne derved, at
vi ved om ham, at han arbeider med Lyst. Tvertom! vi agter
ham saa meget høiere i samme Grad, som vi føler os overbevist
herom. Naar vi skal forestille os Væsener, som er idealt
fuldkomne i moralsk Henseende, maa det jo netop være saadanne,
for hvem Følelsen af Pligt og Ansvar er helt fremmed, idet de
ikke behøver at kjæmpe med sig selv, ikke har noget at overvinde
i sin Natur for at komme til at handle moralsk godt og rigtig.
At nærme sig mere og mere til dette Ideal maa staa for os som
den bedste Frugt af al Dydsøvelse, og en Moraltheori, der lader
en Handlings moralske Værd helt og holdent være afhængigt af, at
Handlingen sker ikke af Tilbøielighed, men af Pligtfølelse, ifølge et
«du skal», kan derfor umulig være tilfredsstillende, om end dette «du
skal» føres tilbage til en indre Stemme istedetfor til en ydre Autoritet.
Menneskene vil nu engang have Grunde for, hvad der kræves
af dem, og i Længden bøier de sig ikke for noget kategorisk
Imperativ. Naar Samvittigheden gjøres til en vilkaarlig Despot,
ender det med, at man ligefrem reiser sig mod den og erklærer den
Krig. Ligeoverfor en Theori, der sætter Moralens Væsen deri,
at man øver Tvang mod sin Natur, og fører de moralske
Forskrifter tilbage til et sic volo, sic jubeo som deres inderste Grund,
stilles ved en naturlig Reaktion en Theori, der ligefrem negter
Moralbudenes Almengyldighed og sætter moralsk Ansvar og
Ansvarsfølelse i Klasse med Spøgelsefrygt og anden Overtro, som
den fremadskridende Oplysning vil gjøre Ende paa. I vore Dage
bliver denne Lære stundom tillagt Navn af Determinisme;
tidligere har den samme eller en dermed paa det nøieste
overensstemmende Lære været doceret under andre Navne. Determinisme
kaldes den, fordi den gaar ud fra, at der i Menneskenaturen
raader den samme lovbundne Kausalsammenhæng som i al anden
Natur. Hvad man kalder den frie Vilje eller Valgfriheden hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
