Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
419
Mennesket, er bare et metafysisk Hjernespind. Vi handler altid
ifølge Motiver, og disse Motiver har altid sin tilstrækkelige
Forklaringsgrund i vore Naturanlæg, vor Opdragelse og de
Omstændigheder, under hvilke vi har levet, eller i hvilke vi er stillet.
Om vi end noksaa meget føler os fri, er vi derfor alligevel faktisk
bundne til at handle i ethvert givet Tilfælde saa og ikke
anderledes, og da nu Forestillingen om Synd og Skyld hænger sammen
med Forestillingen om vor ubundne Valgfrihed, saa sluttes, at den
ene Forestilling maa være ligesaa meget Hjernespind som den
anden, — at vi følgelig ikke staar moralsk til Ansvar for vor
Handlemaade, at Moralbudene bare er noget konventionelt, og at
den Tvang, som man i deres Navn vil paalægge os, er et Tyranni,
som vi bør se til at faa kastet af Nakken.
Det er nu øiensynligt, at denne Lære bare hugger Knuden
over istedetfor at løse den. Hvad det gjælder om, er at forklare
Pligtfølelsen, ikke at bortræsonnere den, og en Lære, som
indskrænker sig til det sidste, og som deraf, at Moralbudene ikke er
blevne begrundede paa en tilfredsstillende Maade, slutter, at de
overhovedet ikke lader sig begrunde, og at det beror paa
Indbildning, naar man tillægger dem en forpligtende Karakter, fortjener
ikke Navn af videnskabelig Theori. Den er en blot og bar
Negation, — et Paradoks, som kan virke vækkende, naar det
udføres med Aand, men hvorved man ikke for Alvor kan blive
staaende.
Sin egentlig videnskabelige Modsætning har den Theori, der
fører Moralbudene tilbage til visse Menneskene medfødte Idéer
(den intuitive Morallære), i, hvad man i den nyere Tid har pleiet
at kalde Utilismen eller Nyttemoralen. Utilismens Grundprincip
er det Bentham’ske greatest-happiness-principle. Ifølge dette er
en Handling moralsk, naar den tjener til at fremme Velfærd og
Tilfredshed blandt Menneskene, umoralsk i modsat Tilfælde;
Moralbudenes Ophav søges i det for alle Mennesker fælles Ønske
om at have det godt og leve lykkelig, og Maalet, hvortil al
moralsk Handlemaade sigter, bevidst eller ubevidst, bliver derefter
Udbredelsen af den størst mulige Lykke til de flest mulige.
Medens. den intuitive Moraltheori lægger Vegt paa Handlingens
Motiv, lægger Utilismen Vegt paa dens Virkning og Følger.
Intui-tionsmoralens Maalestok er subjektiv, Utilismens objektiv. Ifølge
den første er de moralske Sandheder af sig selv og a priori
indlysende, ifølge den sidste bliver de udfundne ved Observation og
Eksperiment. For Intuitionsmoralen staar Pligtfølelsen og de
moralske Instinkter som noget oprindeligt; Utilismen opfatter dem
som tilblevne lidt efter lidt ved Erfaring og Idéassociation. Man
iagttager, at visse Handlinger tjener til at fremme ens egen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
